nilghai

Sammen med firhornet antilope danner nilghaien stammen Boselaphini, der er en søstergruppe til okserne og de spiralhornede antiloper. De tre stammer udgør tilsammen underfamilien Bovinae; alle andre antiloper er placeret i underfamilien Antilopinae.

Nilghaien vejer 120-288 kg. Der er stor forskel på de to køn. Hannerne bliver væsentlig større, er mørkegrå, har et skæg hængende ned fra undersiden af halsen og har relativt korte horn på 15-24 cm. Hunnerne er brune og mangler horn.

Den kan løbe op til 48 km/t.

Den er udbredt i Indien og det sydlige Nepal, hvor den findes på levesteder fra relativt åben skov til græs- og busksletter. Derimod mangler den i tæt skov og ørken.

Nilghaiens føde består af meget forskellig planteføde inklusive græs, urter og blade og knopper fra træer og buske. I perioder kan frugt spille en væsentlig rolle i kosten.

Nighaien lever normalt i forholdsvis små grupper. Uden for yngletiden ser man hungrupper med 2-6 voksne hunner og deres unger samt ungkarleflokke på 2-18 hanner.

Når brunsten nærmer sig, begynder hannerne at etablere en rangorden og bliver aggressive over for hinanden. Det foregår gennem ritualiserede opvisninger og heftige stange- og brydekampe.

De dominerende hanner danner ikke yngleterritorier eller harem, som det ses hos mange andre antiloper. I stedet vandrer de rundt mellem hunflokkene i søgen efter parringsvillige hunner. Nogle gange tilbringer en han kun et par timer med en hunflok, før han begiver sig videre.

Hunnen går drægtig i ca. 8 måneder. Hun får normalt en eller to unger, men op til tre unger er set i samme kuld. Halvdelen af fødslerne er tvillinger. Typisk for antiloper er ungerne hiders; de gemmer sig den første måneds tid af deres liv.

• antiloper