Navajo-folket er et oprindeligt folkeslag i det sydvestlige USA. De udgør ca. 286.000 (2010), og er dermed USA's største oprindelige folk.
Faktaboks
- Etymologi
- Ordet navajo kommer via spansk fra det kiowa-tanoanske sprog tewa navahū 'opdyrket dal', om navajoernes territorium i 1600-tallet.
- Også kendt som
-
navaho, apaches de nabaju, dine, dineh, dinneh
Navajoreservatet blev oprettet i 1868 og er efter gentagne udvidelser halvanden gang så stort som Danmark og strækker sig over det nordlige Arizona og New Mexico samt Utah syd for Colorado-floden.
De levede oprindelig af jagt, indsamling og handel med pueblofolkene, men lærte husdyravl (heste, får og geder) af de spanske kolonister i 1700-tallet. Dette blev grundlag for navajos "klassiske" kultur med store husdyrflokke, havebrug og tæppevævning.
Deres sprog hører til den athapaskiske sprogæt, og er nært beslægtet med Apache-folkene.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.