Muræner
Europæisk muræne (Muraena helena) findes i Middelhavet og det østlige Atlanterhav, fra syd for Storbritannien til Senegal. Den kan nå en længde på helt op til 1,5 meter, men bliver dog sjældent mere end en meter lang.

Muræner er en familie af ålefisk med ca. 215 arter. Bortset fra enkelte undtagelser i ferskvand, lever de alle i tropisk og subtropisk saltvand. Muræner er meget forskellige af udseende og størrelse, men fælles for dem er de store spidse tænder og manglen på skæl. Der findes ingen giftkirtler i forbindelse med tænderne, men enkelte arter har giftkirtler i huden. De mange historier om giftige murænebid må snarere henvises til infektioner i forbindelse med biddet.

Faktaboks

Etymologi

Navnet muræne kommer fra latin muræna, af græsk myraina.

Også kendt som

Muraenidae

Mange arter lever i hulheder i koralrev og stenrev, og da de er stærkt territoriale og aggressive, skal dykkere tage sig i agt. De største muræner kan blive op til 3 meter lange.

I Middelhavet lever den over 1 meter lange europæisk muræne (Muraena helena). Det er en bundfisk med et ufortjent dårligt ry for farlighed, og dens slangeagtige udseende vækker modvilje hos mange mennesker. Den spises af og til, men meningerne om dens kulinariske kvalitet er stærkt delte. Bortset fra halen, der er fuld af ben og som derfor kun egner sig til suppe (bouillabaisse), kan den bruges som almindelig ål: stegt, kogt, bagt, røget, serveret varm eller kold.

Geddemurænerne (slægterne Murenesox, Cynoponticus, Gavialiceps m.fl.) hører til den nærtstående familie Muraenesocidae. De har mange spidse tænder og bliver omkring 2 meter lange. De lever i tropisk saltvand og er vigtige konsumfisk.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig