Viruspartikler, mpox
Partikler (virioner) af mpox-virus set gennem et transmissions-elektronmikroskop og farvet med varianter af grøn. I midten af partiklerne med gulgrøn farve ses kernestrukturen med arvematerialet i form af dobbeltstrenget DNA, indhyllet i en proteinmembran (capsid); yderst membrankappen med tilhørende proteiner.
Viruspartikler, mpox
Af /Ritzau/Scanpix.
Vaccine mod mpox

En medarbejder hos Bavarian Nordic, der har hovedkvarter i København, arbejder med en af vaccinerne mod mpox, Imvanex (Jynneos) i laboratoriet på firmaets udviklingsfacilitet i Martinsried ved München, Tyskland, maj 2022.

Vaccine mod mpox
Af /Ritzau/Scanpix.

Mpox er en sygdom, der forårsages af et virus fra slægten orthopoxvirus inden for familien af poxvirus, som også omfatter de vira, der forårsager sygdommene kopper, kokopper og mollusker. Det tidligere navn abekopper regnes nu for forældet.

Faktaboks

Etymologi

Navnet mpox er en forkortelse af den engelske betegnelse monkeypox.

Også kendt som

monkeypox, hMPX, abekopper (abekopper er den oprindelige danske betegnelse fra 1958, hvor sygdommen blev identificeret blandt aber af arten javamakak. Fra november 2022 anbefalede Verdenssundhedsorganisationen (WHO) navnet mpox).

Demonstration for mpox-vacciner
Aktivister fra LGBT+-miljøet og sundhedsorganisationer demonstrerer uden for regeringsbygninger i San Francisco den 8. august 2022 for lettere adgang til mpox-vacciner og til behandling af mpox med det antivirale middel tecovirimat (bl.a. solgt under navnet Tpoxx). På det tidspunkt var der registreret 1300 tilfælde af mpox i Californien og 9000 i USA som helhed.
Demonstration for mpox-vacciner
Af /Ritzau/Scanpix.

Sygdommens forløb

Mpox har et meget varierende forløb, men vil efter en inkubationstid på 4-21 dage hyppigst vise sig ved feber, hævede lymfeknuder og et udslæt, der starter som røde pletter af en størrelse, der varierer fra få mm til 1 cm. De hæver sig siden op og bliver pusfyldte, hvorefter de i løbet af nogle dage tørrer ind. Pletterne kan forekomme overalt, inklusive på slimhinder. Man regnes fra smitsom fra udslættets begyndelse og op til 4 uger herefter. Smittede vil blive bedt om at forsøge at isolere sig i den smitsomme periode.

Årsag og smitteveje

Javamakak

En javamakak, Macaca fascicularis. Denne abeart blev brugt af danske forskere til udvikling af poliovaccinen i 1950’erne, og i forbindelse hermed blev sygdommen mpox opdaget i København 1958 af virologen Preben von Magnus (1912–1973), der året efter blev direktør for Statens Seruminstitut. Sygdommen kan overføres til aber såvel som til mennesker - og via aber til mennesker - men det er hos gnavere og andre mindre pattedyr, at den forekommer naturligt. I Sydøstasien har man under det globale udbrud i 2022 på bl.a. store skilte advaret folk mod at komme for tæt på aber.

Javamakak
Af /Ritzau/Scanpix.

Sygdommen er en zoonose, der menes at eksistere blandt gnavere og andre mindre pattedyr, og i en række tilfælde har importerede dyr forårsaget spredning andre steder i verden.

Mpox blev først identificeret i 1958 blandt aber importeret som forsøgsdyr til København. Virus er identificeret som to undertyper fra henholdsvis Centralafrika og Vestafrika. De fleste tilfælde identificeret i andre dele af verden er med den vestafrikanske variant. I Afrika viser erfaringer, at mpox er en sygdom med en dødelighed blandt smittede på mellem 1 og 10 %. Den højeste dødelighed er fundet hos mennesker ramt af den centralafrikanske variant.

Historik og udbredelse

Det første tilfælde af smitte til et menneske blev identificeret i Den Demokratiske Republik Congo i 1970. Over de seneste 50 år er der beskrevet en række tilfælde med smitte fra importerede gnavere til mennesker eller til den lokale gnaverpopulation, der så har bragt smitten videre, og en række tilfælde med mennesker smittet i Afrika, der har bragt smitten til andre verdensdele med symptomdebut efter ankomst.

Udbruddet i 2022

Virus har ikke hidtil været regnet for effektiv i at bringe smitte fra menneske til menneske, og indtil 2022 var de fleste udbrud selvlimiterende med få smittede. Den hidtil største smittekæde er observeret i 2022-23, hvor der blev observeret et globalt udbrud med i alt 100000 tilfælde, hovedsageligt blandt mænd, der har sex med mænd (forkortet MSM), hvor smitten i de fleste tilfælde regnes for at være seksuelt overført. Dødeligheden var markant lavere end observeret i Afrika med ca. 200 dødsfald. Udbruddet har indenfor det seneste år haft meget få nye tilfælde, ikke mindst pga. opmærksomhed på udbruddet i MSM-kredse og udbredt anvendelse af vaccine til risikogruppen.

Udbruddet i 2024

I august 2024 har Verdenssundhedsorganisationen (WHO) erklæret mpox en international sundhedstrussel. Per august 2024 er set over 45000 tilfælde og 1500 dødsfald i fra et udbrud der startede i Congos Demokratiske Republik med spredning af sygdommen til flere nabolande og enkelte importerede tilfælde til lande udenfor Afrika. Dette udbrud forårsages af en anden subtype end observeret i udbruddet i 2022, og der formodes at være en af årsagerne til den højere dødelighed (mortalitet) på 3,3 %. Udbruddet ser ud til at være båret både af tæt kontakt blandt børn samt af seksuel kontakt. I Afrika er det hovedsageligt heteroseksuel kontakt, og der er fundet mange tilfælde af mpox blandt kvindelige sexarbejdere.

Diagnose

Diagnosen stilles ved PCR-påvisning af virus i materiale fra slimhinder, især fra mundslimhinden, eller podning fra kopperne.

Vacciner mod mpox

Forebyggelse kan ske ved vaccination af personer, der er nærkontakter til mennesker med påvist smitte. Der er produceret en vaccine, Jynneos eller Imvanex, som er en modificeret, levende vaccine, der i virus-neutralisationsforsøg har vist effekt. Sundhedsstyrelsen har fra august 2022 som reaktion på den stigende smitte blandt mænd, der har sex med mænd, besluttet at tilbyde vaccinen til udvalgte risikogrupper udover nærkontakter til individer med påvist smitte. Vaccinen gives som 2 doser med 4 ugers mellemrum, undtagen til tidligere koppevaccinerede, hvor en enkelt dosis er tilstrækkelig.

Tidligere koppevaccine beskytter

Mpox som sygdom hos mennesker har været sjældent forekommende indtil de seneste 20-30 år, ikke mindst som resultat af den tidligere verdensdækkende vaccination mod sygdommen kopper; denne vaccination giver også en høj grad af beskyttelse imod mpox. Da kopper er udryddet, vil individer født i Danmark efter 1972 sjældent være koppevaccineret.

Behandling af mpox

Der findes tre antivirale midler, som kan bringes i anvendelse ved tilfælde med alvorlig sygdom: tecovirimat, cidofovir og brincidofovir. Ingen af de nævnte midler er pr. Januar 2025 tilgængelige i Danmark.

Læs mere i Lex

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig