mennonitter

Mennonitterne har navn efter grundlæggeren, den hollandske døber Menno Simons (1496-1561), der nogle år efter tilintetgørelsen af Døberriget i Münster i 1535 samlede forfulgte pacifistiske døbere i menigheder i Nederlandene. Som videreførere af den retning, Melchior Hoffman var talsmand for, gik de som alle andre døbere ind for voksendåb og selvstændige menigheder (kongretionalisme), og var modstandere af edsaflæggelse og deltagelse i øvrighedens magtudøvelse. Først fra 1500-tallets slutning kunne mennonitterne virke frit i Nederlandene. I Holsten, der var blandt de steder, de søgte tilflugt, findes i dag et lille museum (Mennokate) for dem nær Bad Oldesloe mellem Lübeck og Hamburg. Også i den slesvigske by Friedrichstadt blev der dannet en mennonitisk menighed. I 1700- og 1800-tallet udvandrede mennonitter via Polen til Rusland (Ukraine) og via Storbritannien til Nord- og Sydamerika.

I den mennonitiske tradition, historieskrivning og forskning forsøgte man at etablere en form for "apostolsk succession" begyndende med Konrad Grebel-gruppen i Zürich, som i 1525 blev til den første døberbevægelse. Hensigten var at dokumentere, at ingen døber havde haft nogen form for kontakt med Thomas Müntzer, som det først var blevet hævdet af Zürich-reformatoren Heinrich Bullinger i bogen Von der Wiedertäufern Ursprung ...

Reformationstidens døbere blev systematisk fremstillet som helt fredsommelige mennesker, der ønskede at afsondre sig fra den omgivende verden.

• amish
• døberbevægelser
• Frederiksstad
• Filadelfia (i Paraguay)
• Kitchener