mani

Maniske episoder forekommer som led i bipolar lidelse. Enkeltstående episoder af mani kan dog også forekomme ved andre sygdomme, ved bivirkninger af lægemidler og under påvirkning af rusmidler.

En person, der lider af mani, vil have nedsat behov for søvn og stærkt øget målrettet aktivitet, fx i forbindelse med arbejde eller i sociale sammenhænge. Samtidig er personen let distraherbar, har tankeflugt og er mere snakkesalig end normalt. Svær selvovervurdering, som kan glide over i storhedsvanvid, er almindelig, og personen vil let engagere sig i lystbetonede aktiviteter, der indebærer høj risiko for senere ubehagelige konsekvenser. Grov svigt i dømmekraften og ukritisk adfærd, som personen selv ikke har forståelse for eller indsigt i, er almindelig. Dette kan medføre adfærd som er fremmed for personen, fx promiskuitet og stofmisbrug.

Ved de mest udtalte former for mani vil personen fremstå klart syg i andres øjne. Det kan dog være svært at vurdere, om adfærd som højt tempo, hurtig tale, højt pengeforbrug og stor seksuel aktivitet er en persons normale væremåde eller udtryk for ukritisk adfærd, hvis ikke personens baggrund og normale væremåde kendes. Diagnosen mani vil derfor meget ofte kræve information fra nære pårørende og andre, der står personen nær. Ved mani kan der optræde vrangforestillinger og hørehallucinationer, og der er da tale om en psykotisk tilstand. Mani adskilles fra den mildere form hypomani.

Maniske episoder behandles med lægemidler. Mange vil desuden have behov for indlæggelse på hospital for at forhindre, at den maniske tilstand fører til skader på personen selv eller andre. ECT, tidligere kaldet elektrochokbehandling, virker meget hurtigt og effektivt på tilstanden.

• stemningslidelser
• depression
• psykofarmaka