lymfom

Lymfom er en samlebetegnelse for forstørrede lymfeknuder. Betegnelsen anvendes oftest om kræft, der er opstået i lymfeknuderne (malignt lymfom). Lymfeknuderne er et vigtigt dannelsessted for visse hvide blodlegemer (lymfocytter) med betydningsfulde funktioner for organismens immunforsvar. Hævede lymfeknuder kan derfor ses ved tilstande, hvor immunforsvaret er aktiveret ved infektion og ved sygdomme i immunsystemet. Desuden findes hævede lymfeknuder ved spredning af kræftsygdomme (lymfeknudemetastaser) samt ved kræft, der opstår i cellerne i selve lymfeknuderne (malignt lymfom). Lymfeknuder findes overalt i kroppen, især koncentreret på halsen, i armhulerne og lysken, hvor de umiddelbart kan føles, hvis de er forstørrede, samt i bryst- og bughulen, hvor de kan påvises ved scanninger.

Faktaboks

Etymologi: Ordet lymfom kommer af lymfe og endelsen -om

Infektioner

Hævede lymfeknuder ved infektion kan optræde i den region, hvor infektionen findes, fx hævede lymfeknuder i lysken ved et inficeret sår på benet og hævelse på siden af halsen ved halsbetændelse. Ved sådanne infektioner er lymfeknuderne ofte ømme, og der kan evt. påvises røde striber i huden fra infektionen til lymfeknuden ud for lymfekarrene (lymfangitis).

Ved infektioner, der rammer hele organismen, kan der ses hævede lymfeknuder i alle regioner, fx ved mononukleose, cytomegali-infektion og toksoplasmose. Lymfeknudehævelsen forsvinder igen, når infektionen er overstået.

Sygdomme i immunsystemet

Hævede lymfeknuder pga. stimulation af immunsystemet uden kendt infektion kan ses ved en række bindevævssygdomme, fx leddegigt og sarkoidose. Lymfeknudehævelserne kan her findes overalt og er ikke ømme.

Lymfeknudemetastaser

Ved spredning af kræftceller fra et organ kan der findes hævede lymfeknuder, fordi kræftcellerne i første omgang bremses i den lymfeknuderegion, der modtager lymfen fra det sted, hvor kræftknuden er opstået. Fx kan der findes lymfeknudemetastaser i armhulen ved brystkræft.

Malignt lymfom

Kræftsygdomme, der er opstået i celler, der dannes i selve lymfeknuderne, forekommer med to hovedtyper, Hodgkins lymfom og non-Hodgkin-lymfom. Desuden hører lymfatiske leukæmier traditionelt til gruppen af non-Hodgkin-lymfomer. Hodgkins lymfom opstår hos ca. 160 mennesker årligt i Danmark, og non-Hodgkin-lymfom opstår hos ca. 1500. Årsagerne til malignt lymfom er ukendte. Antallet af patienter med non-Hodgkin-lymfom er i øjeblikket stigende, uden at det vides hvorfor. Men da non-Hodgkin-lymfom optræder hyppigere med stigende alder, er stigningen i befolkningens gennemsnitsalder en del af forklaringen.

Diagnosen stilles ved vævsundersøgelse (biopsi) af en hævet lymfeknude og ved knoglemarvspunktur. Sidstnævnte fordi lymfomer ofte har bredt sig til knoglemarven. Hodgkins lymfom er kendetegnet ved forekomsten af en karakteristisk celletype, som kaldes Reed-Sternberg cellen. Non-Hodgkin-lymfom udgår fra lymfocytter af forskellig type og udviklingsniveau og inddeles i 16 hovedtyper med en lang række forskellige undertyper. Deres forløb og behandling varierer.

Symptomer på malignt lymfom

Både Hodgkins lymfom og non-Hodgkin-lymfom kan vise sig ved hævede, men ikke ømme lymfeknuder i én (stadium 1) eller flere (stadium 2-3) lymfeknuderegioner og kan evt. infiltrere organer, fx knoglemarv, lever, lunger og nervesystem (stadium 4). Ofte er de hævede lymfeknuder eneste symptom, men sygdommene kan desuden vise sig ved blodmangel, træthed, svedtendens, feber og vægttab, i nogle tilfælde også ved intens hudkløe.

Behandling

Behandlingen består af kemoterapi, eventuelt i kombination med et antistof rettet mod kræftcellerne og i udvalgte tilfælde strålebehandling. Behandlingsresultaterne for Hodgkins lymfom repræsenterer et af de største fremskridt inden for den medicinske behandling af kræftsygdomme, idet ca. 80 % kan helbredes for sygdommen. Behandlingsresultaterne ved non-Hodgkin-lymfom er afhængige af undertypen og udbredelsen af sygdommen.

Behandlingen består af forskellige former for kemoterapi og strålebehandling, evt. i kombination. Nogle personer med en af de mildere varianter af non-Hodgkin-lymfom, fx follikulært lymfom, kan observeres uden behandling og være stabile uden sygdomsudvikling i mange år. Næsten alle personer med non-Hodgkin-lymfom reagerer på behandlingen, men nogle får senere tilbagefald. Ca. 60–70 % af personerne med såkaldt diffust storcellet B-celle-lymfom, som er en af de store undergrupper af non-Hodkin-lymfom, kan anses for helbredte. Det er en fordobling af chancen for helbredelse på få år, og det skyldes først og fremmest tillæg af et antistof rettet mod kræftcellerne (Rituximab) til kemoterapien. Mange personer med de mildere varianter af non-Hodglin-lymfom kan leve i årevis med sygdommen, evt. med mild kemoterapi i perioder, hvor sygdommen udvikler sig.

Læs mere i Lex

Skrevet af:

Artiklen indeholder tekst fra:

Den Store Danske

Støttet af:

Novo Nordisk Fonden

Senest ændret:

12. februar 2025, se alle ændringer

begrænset anvendelse.

Vil du citere denne artikel? Kopier denne tekst og indsæt den i din litteraturliste: Plesner, Torben; Hansen, Niels Ebbe; Den Store Danske; Fonden, Novo Nordisk: lymfom i Lex på lex.dk. Hentet fra https://lex.dk/lymfom

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.