Lugtenerven er den første hjernenerve. Den bringer sanseindtryk fra lugteorganet i næsehulen til hjernen, så vi kan opfatte og skelne mellem forskellige lugte. Sansecellerne er kemoreceptorer. De ligger i det såkaldte lugtepitel, som også benævnes lugteslimhinden, i den del øvre del af næsehulen, hvor de kan reagere på stoffer i den luft, der trækkes ind.

Faktaboks

Også kendt som

nervus olfactorius, kranienerve I, hjernenerve I

Lugtenervens forløb

De ca. 20 umyeliniserede nervefibre går fra lugteorganet gennem hulerne i sibenet (os ethmoidale) ind til kraniekassens indre, hvor de ender i den fremskudte hjernedel som benævnes lugtekolben (bulbus olfactorius). I bulbus olfactorius foregår der en tidlig bearbejdning af de indkomne lugteimpulser inden disse, via tractus olfactorius, videresendes indtil den bagerste underste del af pandelappen (area olfactoria), hvor den bevidste erkendelse af lugteimpulserne sker.

Sygdomme

Ved hjerneskade og kraniebrud kan lugtenerven skades, hvilket kan føre til tab af lugtesansen i varierende grad. Dette kaldes anosmi eller hyposmi. Man kan få forbigående anosmi/hyposmi selv ved en almindelig forkølelse.

Undersøgelse

Lugtenerven undersøges ved at teste lugtesansen. Der skal bruges et stof, som ikke er lokalirriterende, og hvert næsebor skal testes hver for sig.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig