lind

To arter er vildtvoksende i Danmark: småbladet lind (Tilia cordata) og storbladet lind (T. platyphyllos). Parklind (T. x europaea), der anses for en naturlig hybrid mellem storbladet og småbladet lind, er indført i Danmark. Den er meget plantet i parker og som vejtræ pga. relativt god salttolerance og evne til at regenerere efter beskæring; den er mindre egnet til parkeringspladser pga. hyppige bladlusangreb, der visse år resulterer i store mængder honningdug (ofte over 1 kg/m² pr. år), der dækker alt under træerne med et klæbrigt lag.

Da lind har en velegnet skud- og kronbygning, og da der samtidig er gode muligheder for at forme træets krone ved beskæring, har arter af lind i århundreder spillet en stor rolle som pryd- og allétræ omkring slotte, ved bonde- og præstegårde og som centralt træ i bystævnet i de gamle landsbyer.

Tørrede blomster af lind benyttes især i Mellem- og Sydeuropa til lindete.

Arter af lind, især småbladet lind, men også i nogen grad storbladet lind, har i ældre og yngre Lindetid, ca. 7000-500 f.v.t., været vigtige skovtræer i Danmark, men århundreders skovudnyttelse og indsamling af lindebast og -ved har ført til, at lind i dag er et sjældent træ i vore skove. Større naturlige forekomster findes bl.a. i Draved Skov i Sønderjylland og i Vindeholme Lindeskov på Lolland. Kun enkelte steder, bl.a. i Stenderup- og Kristianssædeskovene, findes plantninger af lind.

Lindeved er særdeles velegnet til billedskærer- og drejerarbejder og kan endvidere anvendes til blindtræ, billedrammer, legetøj samt blindprojektiler og blev tidligere også anvendt til kunstige lemmer.

• katostfamilien