Kemisk strukturer af levodopa, dopamin og tyrosin

Levodopa dannes i kroppen fra aminosyren tyrosin af enzymet tyrosin hydroxylase. Levodopa omdannes videre til neurotransmitteren dopamin af DOPA decarboxylase.

Kemisk strukturer af levodopa, dopamin og tyrosin
Licens: CC BY SA 3.0

Levodopa er et lægemiddel, der anvendes i behandlingen af Parkinsons sygdom. Stoffet forekommer naturligt i kroppen og dannes fra aminosyren tyrosin af enzymet tyrosin hydroxylase.

Faktaboks

Også kendt som

L-DOPA

Anvendelse af levodopa

Levodopa er ofte førstevalg til behandling af Parkinsons sygdom. Lægemidlet reducerer symptomer knyttet til sygdommen, forbedrer patienternes livskvalitet og giver forlænget levetid. Lægemidlet stopper dog ikke sygdomsudviklingen, og effekten kan aftage efterhånden, som sygdommen udvikler sig.

Virkningsmekanisme

Ved Parkinsons sygdom er der mangel på dopamin i områder af hjernen kaldet basalganglierne. Formålet med behandlingen er derfor at øge mængden af dopamin i hjernen.

Omdannelse til dopamin

Levodopa er en forløber til dopamin og omdannes i hjernen til neurotransmitteren dopamin vha. enzymet DOPA decarboxylase (aromatisk aminosyre decarboxylase, AADC). Dopamin kan ikke gives som lægemiddel, da stoffet ikke kan trænge ind i hjernen gennem blod-hjerne-barrieren.

Decarboxylasehæmmere

I lægemidler, der indeholder levodopa, tilsættes også et andet stof, der forhindrer, at levodopa omdannes til dopamin, før det når hjernen. Stofferne er decarboxylasehæmmere, og nogle eksempler på dem er carbidopa og benserazid. Decarboxylasehæmmere kan ikke selv trænge ind i hjernen og forhindrer derfor ikke omdannelsen af levodopa til dopamin i hjernen. Decarboxylasehæmmerne tilsættes for at øge effekten af levodopa og for at reducere perifere bivirkninger af dopamin, fx opkastning og kvalme.

Bivirkninger ved levodopa

Brug af levodopa medfører to hovedtyper af bivirkninger. Den ene af hovedtyperne er ufrivillige muskelsammentrækninger (dystoni), og den anden er en "on-off-effekt".

Ufrivillige muskelsammentrækninger

Ufrivillige muskelsammentrækninger ses sjældent ved behandlingens opstart, men kan udvikles efter et par års brug af levodopa. Bivirkningen skyldes for meget dopaminstimulering i hjernen, og det påvirker ofte ansigtsmuskulaturen.

"On-off-effekt"

"On-off-effekt" er en anden bivirkning, der kan udvikles efter langvarig behandling med levodopa. Effekten ses ved skift mellem symptomer på sygdommen og bivirkninger af behandlingen. Bivirkningen afspejler dopaminniveauet i hjernen.

Ved for lave dopaminniveauer i hjernen kan ubevægelighed og stivhed opstå ("off"). Ved for høje dopaminniveauer kan ufrivillige muskelsammentrækninger opstå, og ved optimale dopaminniveauer ses fravær af motoriske symptomer ("on"). Skiftene mellem "off" og "on" kan ske brat og op til flere gange dagligt.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig