Lemurer
Sorthovedet lemur (Eulemur fulvus) hører til de brune lemurer i familien af egentlige lemurer. Den lever naturligt i det nordvestlige og østlige Madagaskar. Desuden er den indført til øen Mayotte i Comorerne.
Lemurer
Af /Minden/Ritzau Scanpix.

Lemurer er en varieret og mangfoldig gruppe af halvaber fra Madagaskar. Der kendes 106 nulevende arter af lemurer, som i størrelse varierer fra den ca. 9 kg tunge indri, den største af alle halvaberne, til pygmæmusemakien, som er verdens mindste primat med en vægt på ca. 30 gram.

Faktaboks

Etymologi
Navnet kommer af latin lemures 'spøgelser, ånder', pga. dyrenes udseende, eller fordi de er aktive om natten.
Også kendt som

Lemuroidea, makier

Slægtskab

Lemurer hører til halvaberne (underordenen Strepsirrhini), som er en gruppe af primater, der også omfatter galagoer, lorier og pottoer.

Lemurerne inddeles i fem familier samt en række slægter.

Makier (familien Cheirogaleidae):

  • buskøret dværgmaki (slægten Allocebus) med 1 art
  • fedthalemakier (slægten Cheirogaleus) med 9 arter
  • musemakier (slægten Microcebus) med 24 arter
  • store musemakier (slægten Mirza) med 2 arter
  • rygstribemakier (slægten Phaner) med 4 arter.

Indrifamilien (familien Indriidae):

  • uldlemurer (slægten Avahi) med 9 arter
  • indri (slægten Indri) med 1 art
  • sifakaer (slægten Propithecus) med 9 arter.

Egentlige lemurer (familien Lemuridae):

  • bambuslemurer (slægten Hapalemur) med 5 arter
  • stor bambuslemur (slægten Prolemur) med 1 art
  • brune lemurer, sorte lemurer m.fl. (slægten Eulemur) med 12 arter
  • kattalemur (slægten Lemur) med 1 art
  • varier (slægten Varecia) med 2 arter.

Natlemurer (familien Lepilemuridae):

  • natlemurer (slægten Lepilemur) med 25 arter.

Aye-aye (familien Daubentoniidae):

  • aye-aye (slægten Daubentonia) med 1 art.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig