Landevejsbomme var spærringer for færdslen på landevejene, hvor man fra 1700-tallet til begyndelsen af 1900-tallet skulle betale vejafgifter for at komme videre.

Bomme før landevejene

På de ældste kongeveje fra 1580'erne var der anbragt porte og bomme for at forhindre almindelig færdsel, der ville ødelægge vejene. Hoffet udleverede derfor pas og nøgler til vejenes bomme og porte til særligt udvalgte. Flere af kongevejene indgik i det offentlige vejsystem i 1700-tallets første halvdel, hvorved også bomme og porte forsvandt.

De nye bomme fra 1700-tallet

I forbindelse med fornyelsen af det danske vejsystem under fransk inspiration i sidste halvdel af 1700-tallet indførte man imidlertid en vejafgift, der skulle betales ved bomme. De blev opsat hver mil på de nye landeveje i hele kongeriget og Slesvig, efterhånden som de blev færdige – dog undtagen i Jylland nord for Kongeåen og de store veje på Lolland-Falster. Formålet med vejafgifterne var at styrke statens økonomi i forbindelse med de omfattende vejarbejder.

De sidste vejbomme blev først afskaffet i 1915; det var bommene i Københavns Amt.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig