En landauer er et hestekøretøj med to passagersæder hver til to passagerer over for hinanden (vis-a-vis) samt et kuskesæde, trukket af 2 eller 4 heste. Landaueren er forsynet med to kalecher. Når de er slået op, kobles de til en dør i hver side af vognkassen med et vindue, der kan sænkes ned i døren, når kalecherne slås ned. Landaueren kan således både bruges som en lukket, en halvåben eller en åben vogn.

Faktaboks

Etymologi

Vogntypen er opkaldt efter en rejsevogn med to kalecher, som kejser Josef 1. brugte på en rejse mellem Wien og Landau i begyndelsen af 1700-tallet.

Kejser Joseph I kørte efter sejren over franskmændene i 1704 fra Wien til Landau i Rheinland-Pfalz i den nyudviklede konvertible vogntype, som fik stor udbredelse allerede i 1700-tallet. Den kaldes i Tyskland Landaueer og i England landau. Vogntypen blev meget udbredt i løbet af 1700-tallet og fik sammen med mylorden (der blot har én kaleche) betydning som hyrevogn omkring 1900.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig