Kunstveje er veje, som er anlagt efter en overordnet plan – ofte mellem landsdele – i modsætning til veje, der er skabt af trafikken selv mellem landsbyer og købstæder. I Danmark har vi mindst tre netværk af kunstveje: kongevejene fra 1500-tallet, chausseerne fra 1800-tallet og motorvejene fra 1900-tallet.

Tre typer kunstveje

Kongeveje

De ældste kunstveje i Danmark er kongevejene mellem de kongelige residenser, der blev påbegyndt af Frederik 2. i 1584 på en strækning fra København til Kronborg og siden i store dele af Sjælland frem til 1726, hvor de fleste indgik i det offentlige vejsystem. Der var kun én strækning uden for Sjælland, nemlig kongevejen mellem Haderslev, Kolding og Jelling, som blev anlagt i årene 1585-1587. Kongevejene var lukket for almindelig trafik og tillod kørsel med næsten dobbelt hastighed (trav) i forhold til trafikken på alvejene (skridt) fordi vejene havde en jævn fast kørebane, der ikke var sporkørt.

Kongen og hans folk brugte lette og brede vogntyper trukket af tre heste side om side på kongevejene. De kaldtes kochsi efter byen Kocs i Ungarn, hvor tilsvarende vogne blev brugt af den ungarske konge Matthias Corvinus på hans rejser i 1400-tallet mellem byerne Wien og Buda. Deraf dannede man på dansk betegnelsen kuskevogn, og ved en omtolkning begyndte man derefter at kalde vognstyreren for en kusk.

Hovedlandeveje (chausseer)

De næste kunstveje i Danmark var de snorlige hovedlandeveje eller chausseer, der blev anlagt efter den fransk inspirerede vejforordning af 1793 mellem landsdelene i løbet af en periode på ca. 60 år. Hovedlandevejene havde en jævnet kørebane med op til tre spor, og trafikkens hastighed kunne øges til trav. De rejsendes komfort blev forbedret, både fordi vejene var indgrøftede og blev forsynet med opstammede vejtræer og fordi de nye rejsemuligheder øgede efterspørgslen op rejsevogne af europæisk type med effektiv affjedring.

Motorveje

Motorvejene er flerspors- og facadeløse veje uden niveauskæringer og med fast belgning. De er bygget til høje hastigheder og har derfor et udjævnet længeprofil, men er slynget gennem landskabet, så billisten ikke falder hen under kørslen. Dette står i modsætning til chausseerne, der er bygget til hestevogne og følger rette linjer, men har et længeprofil, der ofte følger landskabets overflade. Motorvejene blev i Danmark påbegyndt under 2. Verdenskrig (Fugleflugtslinjen), men byggeriet blev først genoptaget i 1956 og var hovedsageligt gennemført godt 60 år senere. Det danske motorvejsnet med tilhørende broer er hovedsageligt anlagt efter en plan kaldet Det store H, der blev udarbejdet allerede i 1930'erne.

Færdsel på kunstvejene

Kunstvejene kunne i modsætning til de sporkørte alveje befærdes af køretøjer med forskellige sporvidder. Til kongevejene indførtes således de hurtige kuskevogne fra Centraleuropa, der kunne køre i trav. Vogntypen var bredere end de almindelige vogne, der havde sporvidde på 120 cm, og da Christian 4. forgæves havde forlangt de almindelige veje udvidet til spor på 140 cm, måtte hans brede vogne forsynes med hjul, der stod skråt (styrthjul), så de kunne køre på de sporkørte alfaveje. Chausseerne åbnede op for trafik i trav for moderne affjedrede europæiske rejsevognstyper med forskellige sporvidder, mens godstrafikken fortsat blev udført af tunge stive vogne i langsomt, men mere stabilt tempo end på de gamle veje.

I midten af 1800-tallet overtog jernbanerne efterhånden en del af chausseernes fjerntrafik med hestevogne, mens den automobile landevejstrafik først efter 1. Verdenskrig gjorde sig gældende mellem landsdelene. Efter 2. Verdenskrig, med anlæggelsen af motorvejene og de store broer, overhalede biltrafikken jernbanerne og er i vore dage førende godstransportør.

Trafikale pas

Ud over de anlagte kunstveje findes der flere gren-, planke- eller stenbrolagte vejforløb og trædestensforløb, der ligesom de egentlige broer har ledt trafikken over vandløb og våde områder i dansk oldtid og middelalder. De karakteriseres ikke som egentlige veje, men er såkaldte trafikale pas i terrænet i form af forstærkede vadesteder. Blandt disse pas kan nævnes Borremosevejen, Tibirkevejen, Broskovvejen og Risbyvejen samt Sjellebro og Ravning Enge-broen.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig