kosmologisk gudsbevis

I det oldgræske begreb om kosmos ligger en forestilling om verden som en ordnet og besjælet sammenhæng. Dette udnytter Thomas til argumentet for, at intet af det, der findes i verden, selv har bestemt den orden, det indgår i. Det betyder, at denne orden må have sit ophav uden for verden, og dette ophav må være ensbetydende med den kristne forkyndelses Gud. Argumentet er det sidste i Thomas' fem veje til et bevis for Guds eksistens og det, der har haft størst betydning i thomismen.

Immanuel Kant afviste dette bevis for Guds eksistens som fornuftens forgæves forsøg på at tilskrive eksistens til noget, den blot har forestillet sig.

Til trods for evolutionsteoriernes fremkomst i 1800-tallet, særligt Charles Darwins teori om arternes oprindelse, bevarede det kosmologiske bevis sine tilhængere. I dag ligger det til grund for det, der i USA går under navnet creationism (kreationisme), og som man i nogle stater har forsøgt at gøre til obligatorisk pensum i skolen.

Andre steder, herunder Danmark, går en beslægtet opfattelse under betegnelsen intelligent design. Begrebet er et udtryk for, at der må ligge en form for intelligent bevidsthed bag verdens indretning, og at naturvidenskabens evolutionsteori ikke har tilstrækkelig overbevisningskraft. Til forskel fra kreationismen, der er religiøst forankret, forstår teorien om intelligent design typisk sig selv som en forklaring på lige fod med andre videnskabelige forklaringer.

• gudsbeviser
• kosmos
• thomisme
• skabelse
• kreationisme