Komplementaritet er et kvantemekanisk princip, som Niels Bohr indførte i 1927 som et forsøg på at forstå og rumme de usædvanlige og modstridende erfaringer man gjorde i den subatomare fysik. Ifølge komplementaritetsprincippet bygger en kvantemekanisk beskrivelse af et fysisk fænomen på elementer, hvis nøjagtige angivelse gensidigt udelukker hinanden, men som alle er nødvendige for at give en fuldstændig beskrivelse af fænomenet.

Bølge-partikel-dualitet

For eksempel kan lys opføre sig både som bølger og partikler; det er det der kaldes bølge-partikel-dualitet. Begge egenskaber hører med til en fuldstændig beskrivelse af lys, men de kan principielt ikke iagttages samtidigt. Valget af eksperiment afgør, hvad man observerer. De to sider af lys er på den måde komplementære.

Komplementære størrelser i fysikken

Ifølge Bohr, er sæt af to fysisk observerbare størrelser, der er underlagt Heisenbergs ubestemthedsrelationer — det kan være en partikels sted og dens bevægelsesmængde —komplementære. I kvantemekanikken kan en større nøjagtighed i angivelse af den ene observerbare størrelse i dette sæt kun ske på bekostning af en større ubestemthed i angivelsen af den anden størrelse. Denne ubestemthed er af principiel, fysisk natur, ifølge Bohr, og er givet ved størrelsen af Plancks naturkonstant h.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig