klimahave – klimapark

I stedet placeres blade, kviste o.l. i en kompostbunke, mens større ting som døde grene og træstammer kan ligge og forgå i kvasbunker eller kvashegn og være føde eller bolig for insekter, fugle, smådyr som pindsvin, mus m.m.

Kompostbunken passer man ved indimellem at vende den og får så fin muld, så man heller ikke behøver købe jord. Dette vil i samme omgang generelt også være med til at øge biodiversiteten, dvs. gavne flora og fauna.

Over en periode på ca. 30 år anslås det, at man i en mindre parcelhushave kan undgå en CO₂-afgivelse på 6 ton ved at kompostere på stedet – set i forhold til en kortklippet græsplænehave, hvor alt overflødigt haveaffald fjernes.

Man bruger ikke eller mindst muligt vandværksvand til at vande, men opsamler måske regnvand eller undlader at vande fx græsplæne. Man etablerer måske et lille vandbassin eller fugtig lavning og bruger planter, der passer til stedets jordbund, hvilket mindsker behovet for vanding.

Hvad angår belægninger, mindskes størrelsen af disse. Derved kan man lade mest muligt regnvand nedsive på egen grund og derved belaste kloaksystemet mindre, evt. kan man også lade tagvandet nedsive i haven. Færre belagte områder medfører mindre forbrug af råstoffer som grus eller til betonbelægninger.

Kemi i form af sprøjtemidler til fjernelse af uønskede planter, bladlus og plantesygdomme benyttes ikke i en sådan villahave. Gødskning kan mindskes eller undlades, eller man kan anvende sin kompost til at tilføre næringsstoffer.

Ved at vælge planter – gerne såkaldte hjemmehørende – der trives i den pågældende jord, mindskes behovet for vanding. Og ved fremfor klippet græs at vælge planter – træer, buske, urteagtige – som ved deres blomstring og frugtsætning giver næring til insekter og fugle, gavner man biodiversiteten. Plantningerne er varierede og har stort naturpræg.

Ved at arbejde med sin havelod på denne måde følger flere sidegevinster: større forståelse for og viden om naturens kredsløb, motion og sjælero.