Som nogle af de tidligste nedtællingssystemer benyttede danske familier sig af kartofler eller andre langtidsholdbare grøntsager. Heri var stukket 24 tændstikker, som de yngste familiemedlemmer fjernede én for én, som dagene mod juleaften skred frem.
Efter tysk forbillede begyndte I. Chr. Olsens Kunstforlag i 1932 at producere papkalendere med 24 låger til at lukke op dag for dag i december måned. Herefter tog flere forlag traditionen til sig. Bag lågerne gemte sig som regel kristne motiver, som tog afsæt i Jesu fødsel. I løbet af 1940’erne blev de kristne motiver i stigende grad skiftet ud med sekulære billeder af snelandskaber, gaver og julemænd.
Efter 1945 blev der også fremstillet tredimensionale kalendere, fx et nissetog, en nisseflyver eller, som i 1957, en nisseraket inspireret af russernes opsendelse af den første Sputnik.
Kalenderlys eller datolys med tal fra 1 til 24, der skal brændes ned dag for dag, blev fremstillet af Asp & Holmblad fra 1942, og traditionen er formodentlig båret frem af de mange lystraditioner, der vandt indpas under Besættelsen.
I slutningen af 1940'erne begyndte nogle danske familier at købe eller selv lave en aflang julekalender af stof med 24 små lommer eller 24 ringe, hvori der natten før den 1. december lægges eller hænges 24 små gaver til børnene. Disse gavekalendere vandt dog først for alvor indpas i den brede befolkning med velstandsstigningen i 1960’erne.
Siden er der kommet et stadigt stigende udvalg af diverse chokolade- og slikjulekalendere. Fra 1990’erne er udbuddet blevet suppleret af bl.a. skrabe- og alkoholkalendere, der henvender sig til voksne. Med internettets fremkomst er mange virksomheder tillige begyndt at udsende virtuelle lågekalendere, der f.eks. rummer daglige konkurrencer eller historier.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.