Indri
Indri (Indri indri) i et træ nord for Beforona i det østlige Madagaskar.

Indrien er den største nulevende lemur og dermed også den største af alle halvaberne. Den lever i bjergregnskov i det østlige Madagaskar.

Faktaboks

Etymologi
Ordet indri kommer vist af et malagassisk udråb med betydningen 'se dér', af en fransk opdagelsesrejsende opfattet som abens navn.
Også kendt som

Indri indri

Med sine store øreduske, en meget kort hale, lange ben og en pels, der enten er sorthvid eller helt sort er indrien letgenkendelig. Den er desuden kendt for sin usædvanligt højlydte sang.

Slægtskab

Indrien er den eneste art i slægten Indri. Den tilhører indrifamilien (Indriidae), der også omfatter sifakaerne og uldlemurerne. Se artiklen om lemurer for et overblik over de forskellige familier og slægter af lemurer.

Beskrivelse

Indrien har en tyk, silkeagtig pels, der enten er sort og hvid eller næsten helt sort. Som den eneste lemur har den en meget kort, kun ca. 5 cm lang hale. Desuden kendes den på de store øretotter. Indrien vejer 6-9 kg. Som alle medlemmer af indrifamilien har den meget lange ben og kan foretage spring på op til ti meter, når den skal fra træ til træ.

Føde

Indrien er vegetar og lever især af umodne blade suppleret med blomster, frugt, frø og bark. Hver dag kommer den til jorden for at æde jord, hvilket formentlig har til formål at neutralisere plantegifte i kosten.

Socialt liv

Indri
En indri (Indri indri) med en stor unge på ryggen.

Indrien lever i mindre grupper på op til seks medlemmer. En gruppe består typisk af et forældrepar og deres unger. I gruppen er hunnen dominerende over hannen og har førsteret til de bedste fødeemner. Hunnen i et par tolererer heller ikke, at hendes mage er tæt på hende, når hun skal sove, så ofte overnatter hannen i et andet træ.

Parret får én unge ad gangen med 2-3 års mellemrum. Sædvanligvis sover den yngste unge sammen med hunnen, mens den næstyngste overnatter med hannen.

Indriens sang

Indrien er et af de mest højlydte pattedyr. Dens sang består af langtrukne, sireneagtige hyl, der kan høres på 2-3 kilometers afstand. Indrien synger især om morgenen, men man kan høre dens hyl både om dagen og natten. Sangen kan vare op til 20 minutter i træk, og indrien kan både synge solo, i duet mellem hannen og hunnen i et par og i kor, hvor hele familien stemmer i.

Man mener, at sangen har til formål at afmærke territoriet. Når en indrifamilie begynder at hyle, får det ofte naboerne til også at hyle; på den måde kan der opstå en fælleskoncert, hvor adskillige indrifamilier i hvert deres territorium synger på samme tid.

Indrierne er udstyret med en oppustelig sangstrubepose, der forstærker stemmen. En nylig undersøgelse har vist, at indrierne har rytmesans, hvilket var første gang, man videnskabeligt beskrev det blandt vilde primater.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig