Ældre jernalder er præget af de fælleseuropæiske skivehjul af Rappendam-type. De halvmåneformede udskæringer gjorde hjulskiven mere stabil og lettere end den massive, samtidig med at det rørformede nav gav hjulet en mere stabil gang.
Efter alt at dømme er den gradvise introduktion af skivehjul af Rappendam-type knyttet til udviklingen af firhjulede landbrugsvogne i Danmark, der kendes fra Rappendam-fundet og dateres til det 1. århundrede f.v.t. Denne særlige vogntype med de relativt små hjul blev brugt i landsbyerne med de inddigede marker (celtic fields, se oldtidsagre), formentlig til transport af gødning ud på markerne og tørv hjem til husenes arner.
En anden hjulform udvikledes til de hestetrukne metalbeslåede pragtvogne med fire hjul i den såkaldte Hallstatt-kultur i Central- og Østeuropa formentlig under påvirkning af skytiske og kinesiske hjulformer med mange egre, varmebøjet ofte sammensatte fælge og beslåede nav. De blev yderligere forædlet af kelterne (la Tène) i de befæstede byer (oppidae) og fra det nuværende Bøhmen kom formentlig omkring 50 f.v.t. de håndværkere, der har udviklet og produceret pragtvogne af Dejbjergtype.
Indtil videre er der fundet rester af i alt 6 pragtvogne af denne type i Danmark, men vognene mistede betydning omkring 200 e.v.t. og blev henlagt bl.a. i Dejbjerg Præstegårdsmose. Omtrent samtidig hermed ses arbejdsvogne af træ med høje egehjul med delte fælge af Tranbær-type, der er inspireret af både Dejbjerg-vognene og romerske landbrugsvogne fra provinserne. De var ligesom Dejbjerg-vognene trukket af heste og introducerer faktisk landbrugets stive arbejdsvogn, der blev produceret af bønderne selv – senere af deres hjulmagere – frem til efter 2. Verdenskrig. I løbet af yngre jernalder får egehjulene smalle og høje fælge og tøndeformede nav.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.