hjorteantilope

Hjorteantilopen tilhører de gazelleagtige antiloper (stammen Antilopini). Den er en søsterart til de egentlige gazeller.

Hjorteantilopen vejer 25-35 kg. Den kendes på hannernes lange, snoede horn (35-73 cm) og sorte pels med kontrasterende kridhvid underside. Hunnerne er gulbrune og mangler horn.

Hannernes sorte farve hænger sammen med niveauet af testosteron. Således bliver hannerne mørkest i parringstiden, hvorimod deres sorte farve falmer, når de kommer op i alderen.

Den adrætte antilope kan løbe 80 km/t i halvanden kilometer i træk og springe over fire meter høje forhindringer.

Oprindelig fandtes hjorteantilopen på stort set hele Det Indiske Subkontinent syd for Himalaya. I dag er arten dog udryddet i Pakistan og Bangladesh og findes kun i Indien og det sydligste Nepal.

Hjorteantilopen er Indiens svar på Afrikas savannegazeller; den lever på græssletter og i åben skovsavanne.

Føden består af græs, blade, frøkapsler, blomster og frugter.

Hunner lever i flokke med deres unger. Hannerne kan gøre hunflokkene selskab eller slutte sig sammen i ungkarlegrupper. Dominerende hanner danner yngleterritorier og parrer sig med parringsparate hunner, der besøger deres territorium.

Hunnen går drægtig i ca. 5 måneder og får én unge ad gangen.

• antiloper