Heteroousianerne var de teologer, der i 300-tallet afviste enhver væsenslighed (på græsk homoiousi) mellem Guds Søn og Gud Faderen. Dermed afvistes også den nikænske trosbekendelses lære om væsensenhed (homoousi) mellem Guds Søn og Gud Faderen.
Opfattelsen forbindes især med teologerne Aëtios af Antiochia (død 367) og Eunomios af Kyzikos, der fra 360'erne dannede en ny radikal fløj i den arianske strid. Som hovedargument fremførte de, at Gud Faderen af væsen er ufødt, mens Gud Sønnen af væsen er født. De to måtte derfor være væsensforskellige.
Heteroousianerne kaldes undertiden for anhomoianere, fordi de anså Sønnen for at være ulig Faderen (på græsk anhomoios). Det er dog en upræcis betegnelse, for mens de afviste enhver væsenslighed mellem Sønnen og Faderen, medgav de, at Sønnen havde egenskaber lig Faderens.
Opfattelsen beskrives også som neo-arianisme, da Sønnen som hos Arius ansås for underordnet Faderen. Med den filosofiske sprogbrug og analyser af Guds væsen, adskilte heteroousianerne sig fra de mere moderate arianske homoianere.
Den heteroousianske teologi er især kendt som genstand for polemik i kappadokisk teologi.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.