Hagekors.
En stor, hagekorsformet smykkenål fra yngre romersk jernalder (ca. 160-ca. 375) blev fundet i forbindelse med Slangerupbanens anlæggelse 1905‑06. Hagekorssymbolet, også kaldet svastika, var i oldtiden udbredt i Europa. Formen symboliserer solen og årets gang og menes at bringe lykke til bæreren.
Hagekors er et kors, hvis arme er lige lange og knækket i rette vinkler mod højre eller venstre. Hagekorset har eksisteret helt tilbage fra førvedisk tid i Indien, og det har været brugt i mange kulturer, bl.a. som et lykketegn eller et soltegn.
svastika; (med arme knækket mod venstre også) sauvastika
I dag forbindes hagekorset oftest med de tyske nazisters brug af det som symbol i årene før og under 2. Verdenskrig.
Ordet svastika 'hagekors' kommer fra det oldindiske sprog sanskrit. I Indien kendes hagekorset allerede fra førvedisk tid, og i Indus-kulturen (Mohenjo-Daro) findes det på segl og krukker. Senere anvendes motivet både i hinduismen, buddhismen og jainismen samt i den tibetanske religion bon, bl.a. som lykketegn på tempeldøre og husmure; det er også blevet tolket som et soltegn eller et verdenshjul.
Med den buddhistiske kunst vandt hagekorset som lykkesymbol indpas i Kina og Japan. I oldtiden var hagekorset også vidt udbredt i Europa, bl.a. i den sene bronzealder, især fra Grækenland og Italien mellem 1000 og 500 f.v.t.
I jernalderen blev hagekorset særlig populært blandt de germanske folk.
Påvirket af okkultisterne Guido List (1848-1919) og Jörg Lanz von Liebenfels (fødenavn Adolf Lanz, 1874-1954) satte nazisterne det sorte hagekors i et hvidt, rundt felt i deres røde fane. Den 12. marts 1933 blev hagekorsfanen ophøjet til rigsflag som symbol på "den germanske races kraft og genfødsel".
I 1945, efter 2. Verdenskrig, blev hagekorsfanen forbudt i Tyskland. Anden brug, fx finske og lettiske militærflys nationalitetsmærker og Ny Carlsbergs mærke fra 1881, bortfaldt for ikke at blive forbundet med nazismen.
Både Sri Lanka (1957) og Indien (1977) har forsøgt at få godkendt hagekorset som et Røde Kors-symbol, hvilket mislykkedes.
Krigen i Ukraine begyndte med Ruslands invasion af landet den 24. februar 2022. Baggrunden for krigen var Ukraine-konflikten, der havde stået på siden 2013.
Få overblik over vigtige personer, begivenheder, krige og konflikter i Mellemøsten lige nu.
Kernevåben er masseødelæggelsesvåben bestående af en kerneladning og et fremføringsmiddel. Kernevåben indgår i overvejelserne om et fælleseuropæisk forsvarssamarbejde.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.