højkonjunktur

En højkonjunktur med faldende ledighed vil give lønmodtagerne en bedre forhandlingsposition på arbejdsmarkedet og dermed typisk føre til større lønstigninger. Tendensen vil blive forstærket, hvis der opstår stor mangel på arbejdskraft med specifikke kompetencer (såkaldte flaskehalse). De større lønstigninger vil typisk medføre tilsvarende større stigninger i priserne på varer og tjenester, dvs. højere inflation. Det kan forværre landets konkurrenceevne. Er konjunktursituationen i et land bedre end hos samhandelspartnerne, vil landets handelsbalance derfor typisk samtidig blive forværret.

Højkonjunkturer rummer blandt andet derfor i sig selv kimen til et omslag i konjunkturerne, men et omslag kan også være fremkaldt af den økonomiske politik som led i en konjunkturudjævning for at sænke inflationen.

Mere eller mindre regelmæssige svingninger mellem høj- og lavkonjunkturer er et internationalt fænomen, og de følger som regel nogenlunde samme mønster fra land til land. Danmark oplevede bl.a. højkonjunktur i årene 1982-1986, 1994-2000 og 2004-2007 med høj økonomisk vækst og faldende arbejdsløshed.

Også tidsrummet 2021-2022 var en højkonjunkturperiode, hvor økonomien blev genoprettet efter den kraftige, men kortvarige recession under COVID-19-pandemien i 2020; se COVID-19-pandemiens økonomiske konsekvenser.

• konjunktur
• Danmarks økonomi
• makroøkonomi
• lavkonjunktur

• Johansen, P. U. og Trier, M. (2023). Danmarks økonomi siden 1980. Djøf Forlag.