gruppeteater

Gruppeteater voksede i Danmark frem i 1960'erne som en reaktion mod det stive hierarki i institutionsteatrene. De traditionelle arbejdsroller blev opløst, og det var skuespillerne, der stod i centrum.

Ændringerne bestod også i et nyt formsprog, nye spillesteder, et nyt indhold og et nyt forhold til publikum. Uden for teatret har gruppeteateret sammenhæng med den antiautoritære bevægelse, ungdomsoprøret og den socialistiske samfundskritik. Gruppeteateret blev meget ofte identisk med venstreorienteret teater, selvom der egentlig ikke er noget til hinder for, at man kan anvende gruppeteater-arbejdsformen i andre sammenhænge.

Odin Teatret, der flyttede til Danmark i 1966, og gæstespil med amerikanske gruppeteater (fx La Mama 1965-66, The Living Theatre 1965, Open Theatre og The Firehouse Theatre 1968 og Bread and Puppet Theatre 1969) var den umiddelbare baggrund for de første danske gruppeteatre.

Gruppeteater-idéerne fik stor betydning for danske børneteatre, opsøgende teatre og egnsteatre. Tidlige danske gruppeteatre var bl.a. Kimære fra 1966, Delfax og Secret Service, der som udløbere af Kimære blev dannet året efter, samt Christianshavnsgruppen 1966. Flere af grupperne hang sammen som et netværk. Solvognen (fra 1972) og dens aktionsteater kan også ses som et gruppeteater. Formuleringer i teaterdebatten om det tidlige danske gruppeteater som en livsform blev ofte varetaget af forfatteren Viktor Jevan og instruktøren Bertel Torne.

Som et alternativ til begrebet gruppeteater blev der på dansk grund anvendt begrebet teatergruppe, som ikke havde de samme totaliserende betydninger som gruppeteater, men blot var betegnelsen for en arbejdsform og en kunstnerisk vision.