I rygmarven og i dele af hjernen fungerer glycin som et hæmmende signalstof. Hæmmende nerveceller udskiller glycin, som så binder sig til receptorer i cellemembranen på andre nerveceller. I rygmarven og hjernestammen er glycinreceptorerne vigtige for at hæmme nerveceller, der aktiverer muskler (motorneuroner).
Udenfor nervecellerne er koncentrationen af natrium-ioner (Na+) og klorid-ioner (Cl-) høj, mens den er lav indeni cellerne. Natrium-ioner er positivt ladet, mens klorid-ioner er negativt ladet. Koncentrationen af ionerne på indersiden og ydersiden af cellemembranen gør, at ydersiden er positiv i forhold til indersiden. Dette kaldes hvile-membranpotentialet.
For at aktivere en nervecelle skal der åbne sig kanaler for natrium-ioner således at natrium-ioner strømmer ind i cellen. Herved ændres membranpotentialet, således at ydersiden bliver mindre positiv og indersiden mere positiv. Dette kaldes en depolarisering. Hvis der derimod åbner sig kanaler for klorid-ioner, strømmer disse negativt ladede ioner ind i cellen, og ydersiden bliver mere positiv i forhold til den nu mere negative inderside. Dette kaldes en hyperpolarisering. Dermed skal der mere til for at aktivere nervecellen, som nu er blevet hæmmet. Fordi glycin åbner kanaler for klorid-ioner, er den et hæmmende signalstof (inhibitorisk neurotransmitter).
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.