Gerundiv er en grammatisk term, der i den latinske grammatik betegner et passivt verbaladjektiv. Suffikset er -undus, -a -um, der føjes til præsensstammen. Oftest har adjektivet en futurisk og modal nuance; adjektivet udtrykker, at verbalhandlingen bør udføres.
Således fx:
- amandus, -a, -um ‘elskværdig’ ← amāre ‘at elske’
- mirandus, -a, -um ‘beundringsværdig’ ← mīrārī ‘at forundres, beundre’
- agendus, -a, -um ‘der skal gøres’ ← agere ‘at gøre’
- referendus, -a, -um ‘som skal fremlægges’ ← referre ‘at føre tilbage; at fremlægge for en myndighed’
- memorandus, -a, -um ‘som er værd at mindes om, omtales’
Der findes dog også en række dannelser, som snarere minder om præsensparticipier:
- secundus, -a, -um ‘følgende, anden, ringere’ ← sequī ‘at følge’
- oriundus, -a- um ‘nedstammende fra’ ← orīrī ‘at nedstamme fra’
Gerundiven kan bruges upersonligt. To kendte eksempler på dette er:
- quod erat demonstrandum 'hvilket skulle bevises; det var det, der skulle bevises'
- nunc est bibendum ‘nu skal der drikkes’
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.