Galde er en gulligrøn væske, der dannes i leveren og udskilles via galdevejene til tolvfingertarmen. Galden indeholder dels affaldsstoffer, der er udskilles fra leveren, og dels stoffer, der bidrager til fordøjelsen af fedt i tarmen.
Galde dannes kontinuerligt i leveren og udskilles via galdegangene til galdeblæren, hvor den opkoncentreres. Galdeblæren fungerer som et midlertidigt lager og bidrager til øget udtømning af galde til tarmen i forbindelse med måltiderne. Når fødeindholdet når til tolvfingertarmen frigøres hormonet cholecystokinin, der får galdeblæren til at tømme sig, hvorved galden kan blande sig med maden. Der dannes ca. 1 liter galde i døgnet.
Galden er en alkalisk, vandig opløsning, der bl.a. indeholder galdesyrer og galdesalte, kolesterol, lecitin, galdefarvestoffer og enkelte andre affaldsstoffer.
Galdesyrerne cholsyre og chenodeoxycholsyre dannes i leveren ud fra kolesterol og gøres vandopløselige ved konjugering til aminosyrerne taurin og glycin. I tarmen omdannes galdesyrerne til sekundære galdesyrer. Galdesyrerne optages i konjugeret form effektivt i den nederste del af tyndtarmen (terminale ileum) og føres med portåren til leveren, hvorefter de igen udskilles til galden. Denne cirkulation betegnes det enterohepatiske kredsløb. Ikke-konjugerede galdesyrer optages passivt og mindre effektivt.
Galdefarvestoffet bilirubin kommer først og fremmest fra nedbrydning af røde blodceller og gøres vandopløseligt (konjugeres) inden udskillelse til galden, som derved farves gul. I tarmen omsættes noget af bilirubinet til sterkobilin, som er brunt og giver afføringen dens farve.
Hvis galden ikke kommer ud i tarmen bliver afføringen bleg og farveløs (acholisk), og farvestoffet ophobes i kroppen. Herved farves huden gul og urinen bliver mørk. Gulfarvning af huden betinget af galdefarvestoffer kaldes gulsot (icterus). For at blive udskilt til urinen skal bilirubin være vandopløseligt (konjugeret). Mellem to og fem procent af befolkningen har nedsat evne til at konjugere bilirubin og får derfor i perioder gulsot, uden at urinen bliver mørk (Gilberts syndrom).
Galdeblæregalden er overmættet opløsning, der ved ubalance mellem indhold af lecitin, galdesyrer og kolesterol kan udfældes som galdeblæresten, som består af kolesterol, calcium og bilirubin.
Galdesyrerne bidrager til fordøjelsen og optagelsen af fedt fra tarmen på tre måder. For det første medvirker de til funktionen af et enzym fra bugspytkirtlen, en lipase, som nedbryder fedtet i maden til glycerol, monoglycerider og frie fedtsyrer. For det andet fremmer de enzymets virkning ved at omdanne det uopløselige fedt til en emulsion af mikroskopiske dråber, der giver enzymet en større overflade at virke på. Når fedtsyrerne er spaltet fra danner galdesaltene – hvis de er konjugerede – små opløselige partikler (blandingsmiceller) med en del af fedtsyrerne, således at disse kan optages af tarmslimhindens celler.
Manglende produktion og udskillelse af galde rammer først og fremmest fedtabsorptionen fra tyndtarmen, hvilket også fører til, at de fedtopløselige vitaminer A, D, E og K ikke bliver optaget. Undertiden kan det enterohepatiske kredsløb afbrydes pga. tarmsygdom eller dekonjugering af galdesyrerne. Herved "tabes" galdesaltene til tyktarmen, hvilket dels resulterer i diarré og dels i mangel på galdesalte med dannelse af galdeblæresten og nedsat optagelse af fedt.
Ifølge græske læger i oldtiden var sygdom et udtryk for forstyrrelser i ligevægten mellem kropsvæskerne, herunder galde. Denne lære kaldes humoralpatologi. Opfattelsen afspejles i benævnelsen af tilstande, hvor navnet indeholder "kol", som kommer af græsk chole, der betyder 'galde'. Eksempelvis bruges kolerisk om et opfarende menneske, og melankoli bruges om nedtrykthed.
Krigen i Ukraine begyndte med Ruslands invasion af landet den 24. februar 2022. Baggrunden for krigen var Ukraine-konflikten, der havde stået på siden 2013.
Få overblik over vigtige personer, begivenheder, krige og konflikter i Mellemøsten lige nu.
Kernevåben er masseødelæggelsesvåben bestående af en kerneladning og et fremføringsmiddel. Kernevåben indgår i overvejelserne om et fælleseuropæisk forsvarssamarbejde.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.