fugleinfluenza

Virus overføres mellem fugle og til andre dyr og mennesker ved direkte kontakt og via støv og ekskrementer. Fugleinfluenzavirus kan smitte både mennesker og andre pattedyr, og det er observeret med stigende frekvens over de seneste år.

Siden 1997 har der været en række tilfælde af smitte til mennesker i flere lande af virus af særlig potente typer, kaldet H5 og H7. 2003-16 har WHO registreret flere end 850 patienter smittet med varianten H5N1, som er særligt farlig, hvoraf ca. halvdelen er døde. Hårdest ramt har været Egypten, Indonesien og Vietnam, men fra 2024 har er været et pågående udbrud i kvægbesætninger i USA med en række tilfælde af videretransmission til mennesker, med et dødsfald.

Der er globalt meget stor opmærksomhed på risikoen for at virus, særlig H5N1, tilpasser sig mennesket som art og vil kunne begynde at smitte fra menneske til menneske.

Ved smitte til pattedyr, fx grise, og menneske kan det ske, at genetisk materiale fra to forskellige virusstammer blandes op i samme vært og giver ophav til en ny og mere potent type, som i teorien kan forårsage verdensomspændende epidemier, pandemier, og udbrud følges derfor nøje. Den spanske syge, der sandsynligvis dræbte mere end 20 mio. mennesker verden over 1918-19, skyldtes således virus, der enten sprang direkte fra fugle til menneske eller gik via svin til menneske.

Højpatogen fugleinfluenza af typen H5N1 opstod formodentlig blandt fjerkræ i Asien, og har været kendt i vilde fugle siden 1997. I de efterfølgende år spredtes sygdommen især blandt vilde andefugle, og med trækkende fugle nåede den fra Asien til Europa og siden til Nordamerika. Trods lejlighedsvise tilfælde af omfattende dødelighed blandt overvintrende andefugle, havde sygdommen generelt en beskeden indflydelse på vilde bestande.

I 2020-21 opstod dog varianten 2.3.4.4b, som har vist sig at spredes langt mere effektivt mellem individer og arter. Siden da har sygdommen spredt sig blandt især kolonirugende fugle i Europa og efterfølgende i resten af Verden. I Europa har de hårdest ramte arter været storkjove, sule og splitterne, hvor dødeligheden i 2021-23 er anslået til 15-70 % af den totale bestand. I september 2023 nåede sygdommen til Galapagos, og i den sydlige sommer 2023-24 nåede den til pingvinkolonier på øerne omkring Antarktis. Fugleinfluenza er således på kort tid blevet en verdensomspændende trussel mod kolonirugende fugle, især havfugle.

• influenza
• svineinfluenza
• virus