Efter verdenskrigen havnede mange af disse skibe i forskellige flåder, hvor de hurtigt overtog opgaver, som destroyerne hidtil have haft, og derved indgik typemæssigt blandt de egentlige krigsskibe.
Efter 1950'erne er fregatten blevet udviklet til en all-round anvendt mindre destroyer. Den tidligere destroyer deles nu størrelsesmæssigt i den egentlige destroyer, fregat og korvet med stort set de samme opgaver.
I dag karakteriseres fregatten som et egentlig krigsskib beregnet til overfladeoperationer og selvstændige kampopgaver.
I nyere tid har fregatten været repræsenteret i det danske søværn i form af Herluf Trolle-klassen. Den indgik i flådens tal 1966-1990 og var på 2755 ts, længde 112 m, en fart på 30 knob, og udrustet med artilleri, missiler torpedoer og dybdebomber. Korvetten var repræsenteret med Niels Juel-klassen i flåden 1980-2009 og var på 1320 ts, længde 84 m, fart 28 knob, og udrustet med artilleri, missiler og dybdebomber.
I årene 2008-2010 blev der bygget tre krigsskibe til Søværnet. De tre udgør den seneste klasse af fregatter og kaldes Iver Huitfeldt-klassen efter det først leverede skib.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.