fregat

Betegnelsen fregat ses første gang omtalt i 1640'erne om et mindre sejlskib udformet efter de kaperskibe, der havde hjemsted i Dunkerque, Frankrig.

I løbet af 1600-tallet udvikledes fregatten sig til et tremastet fuldrigget sejlskib med ét åbent og et lukket kanondæk med 24-38 kanoner og med en besætning på ca. 200 mand. Typen viste sig hurtigt at være anvendelig til en lang række sømilitære opgaver og tillige til at virke som støtteskib for de større linjeskibe, der blev udviklet efter 1650, og som udgjorde flådernes artilleristiske rygrad. Fregatten gjorde her fyldest som spejderskib og signalskib (repetérskib). Fregatterne kunne dog også operere selvstændigt, og blev frem til 1800-tallet en meget anvendt krigsskibstype. I handelsskibsudgaven ses typen betegnet som fregatskib.

Efter 1850 forsvandt linjeskibene og deres plads blev overtaget af større fregat-typer, som blev udstyret med dampmaskineri, således at de både kunne fremdrives ved hjælp af sejl og damp. Disse såkaldte fuldkraftsskibe betegnedes ofte dampfregatter eller panserfregatter. En sådan type var den danske (damp)fregat Jylland, søsat 1860. Efter 1800-tallet forsvandt fregat som betegnelse for en krigsskibstype.

Efter udbruddet af 2. Verdenskrig udviklede man i Storbritannien et eskortefartøj til beskyttelse af de transatlantiske konvojer. Udgangspunktet var de små sødygtige hvalfangerbåde, der anvendtes i Atlanterhavet. Typen var på 1000-1500 ts., med en fart på 15-20 knob, så de kunne følge konvojerne. Typen var ikke beregnet til overfladekamp, men skulle forsvare konvojerne mod angreb fra ubåde og fra fly. De blev derfor udstyret med sonar og dybdebomber til bekæmpelse af ubåde samt med anti-luftsskyts. I løbet af krigen fik de også installeret radar.

Der var behov for at udvikle en større og kraftigere type. I det engelske admiralitet besluttede man at hente tidligere typebetegnelser frem angiveligt for at styrke moralen blandt besætningerne, således at de ikke kun gjorde tjeneste på eskortefartøjer. Betegnelsen fregat blev derefter anvendt for den store type eskortefartøj på 1500-2500 ts. og korvet for den mindre type. De største af fregatterne ses også benævnt eskortejagere.

Efter verdenskrigen havnede mange af disse skibe i forskellige flåder, hvor de hurtigt overtog opgaver, som destroyerne hidtil have haft, og derved indgik typemæssigt blandt de egentlige krigsskibe.

Efter 1950'erne er fregatten blevet udviklet til en all-round anvendt mindre destroyer. Den tidligere destroyer deles nu størrelsesmæssigt i den egentlige destroyer, fregat og korvet med stort set de samme opgaver.

I dag karakteriseres fregatten som et egentlig krigsskib beregnet til overfladeoperationer og selvstændige kampopgaver.

I nyere tid har fregatten været repræsenteret i det danske søværn i form af Herluf Trolle-klassen. Den indgik i flådens tal 1966-1990 og var på 2755 ts, længde 112 m, en fart på 30 knob, og udrustet med artilleri, missiler torpedoer og dybdebomber. Korvetten var repræsenteret med Niels Juel-klassen i flåden 1980-2009 og var på 1320 ts, længde 84 m, fart 28 knob, og udrustet med artilleri, missiler og dybdebomber.

I årene 2008-2010 blev der bygget tre krigsskibe til Søværnet. De tre udgør den seneste klasse af fregatter og kaldes Iver Huitfeldt-klassen efter det først leverede skib.

• Iver Huitfeldt – fregat