Forhuden er en del af det fedtfri hudlag, der beklæder penis, og som dækker penishovedet som en forskydelig cirkulær hudfold. Hos voksne mænd og større drenge kan forhuden normalt trækkes helt tilbage. Hvis forhuden er for stram (forhudsforsnævring), og det bliver vanskeligt at holde penishovedet og den inderste del af forhuden ren, kan der samle sig en hvid-gul masse (smegma) under forhuden, som kan give infektion (balanitis). Der findes forskellige muligheder for at behandle forhudsforsnævring. Mænd kan udmærket leve med en intakt forhud, og de kan også sagtens undvære den. Hos kvinder danner de indre kønslæber en hudfold, der delvist dækker klitoris, kaldet preputium clitoridis.
Faktaboks
- Også kendt som
-
preputium (ordet kommer af latin praeputium ‘forhud’)
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.