fodsvamp

Fodsvamp skyldes infektion med arter i svampeslægterne Trichophyton eller Epidermophyton, som begge hører til dermatofytterne. Det er svampearter, der lever i keratin, som findes i overhud og negle.

Ca. 10 % af befolkningen har til enhver tid svampeinfektion på fødderne. Infektionen ses hyppigst hos personer, der bruger fællesbrusere og svømmehaller. Fugtigt miljø på fødderne pga. sved eller tæt fodtøj øger modtageligheden for infektion.

Fodsvamp medfører afskalning og rødlig hud mellem tæerne, oftest mellem lilletåen og fjerde tå. Der kan også forekomme kløe. Infektionen kan sprede sig videre til fodsålen, hvor den normalt medfører få symptomer udover let rødme og fin, tør skælning. Infektionen kan sprede sig op ad fodranden og op på fodryggen, hvilket kaldes mokkasinudslæt. Randzonen af udslættet er ofte mest aktiv med mere udtalt rødme og skælning. Inficerede negle bliver gulhvid-misfarvede og fortykkede.

Fodsvamp diagnosticeres på baggrund af det kliniske billede, mikroskopisk undersøgelse af afskrab fra huden og evt. dyrkning af afskrab fra huden.

Fodsvamp behandles lokalt med terbinafin i to uger eller med et imidazolderivat i fire uger. Ved neglesvamp er det nødvendigt med tabletter for at slippe af med svampeinfektionen. Tilbagefald er ikke ualmindeligt, især hvis fødderne er fugtige. Omhyggelig tørring mellem tæerne, brug af luftigt fodtøj og brug af pudder med svampehæmmende stoffer mindsker risikoen for tilbagefald. Hvis svampeinfektionen ikke behandles, kan den vare hele livet.

• dermatomykose
• svampesygdomme
• neglesvamp