Gennem tiden har forskellige feministiske retninger brugt divergerende betegnelser for deres mål, bl.a. kvindefrigørelse, kvindeemancipation, ligestilling, ligeberettigelse, ligeværd og senest diversitet.
Et centralt emne i den vestlige feministiske idéhistorie har været diskussionen om årsagerne til kvindernes undertrykkelse. I løbet af 1800-tallet og op til 1. Verdenskrig udvikledes klassisk liberale feminisme, som primært fandt årsagerne i traditionelle fordomme, retlig uligestilling og udelukkelsen af kvinder fra uddannelse, erhverv og medborgerskab. Målsætningen var lige muligheder. I samme periode udvikledes klassisk marxistisk/socialistisk feminisme, for hvem årsagen entydigt skulle søges i kapitalismens udnyttelse af kvinder, idet alene socialismen kunne føre til kvindernes frigørelse.
Med erobring af kvindevalgretten i starten af 1900-tallet blev diskussionen, hvorvidt kvinderne skulle gå ind i de politiske partier, som var etableret før kvinderne fik adgang, eller danne et eget kvindeparti for at give røst til kvinders erfaringer. Denne modsætning mellem tilpasning og oprør har været et tilbagevendende dilemma i feminismens historie.
I mellemkrigstiden satsedes på retlig ligestilling mellem kvinder og mænd. Samtidig blev der udviklet nye og i samtiden højst kontroversielle ideer om ’frivilligt moderskab’, (som bl.a. Thit Jensen var fortaler for), dvs. adgang til prævention og retten til abort.
Med start efter 2. Verdenskrig og stadig i dag ses en reformorienteret feminisme med fokus på reel ligestilling mellem kvinder og mænd i en udbygget velfærdsstat. I Norden startede den store nordiske kønsrolledebat om de stive kønsroller i 1960’erne. Kvinde-frigørelsesfeminismen (Women’s Liberation Movement), som i Danmark startede med rødstrømperne i 1970, lagde vægt på de strukturelle magtforhold, og kombinerede ideologisk kvindekamp (mod patriarkatet) og klassekamp (mod kapitalismen) under sloganet ’det private er politisk’. Radikal feminisme, som stod stærkt i Lesbisk Bevægelse, anså dog patriarkatet som den afgørende samfundskraft.
Efter årtusindskiftet er der tilkommet nye ideer om queerfeminisme, intersektionalitet og diversitet, samlet under et bredere feminismebegreb. Samtidig har MeToo-bevægelsen via de sociale medier skabt et globalt feministisk fokus på seksuelle krænkelser af kvinder, og det på et tidspunkt hvor mange mente, at ligestilling allerede var opnået.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.