De første farmakopéer udsprang af antikkens og middelalderens formelsamlinger. Den ældste europæiske farmakopé er Antidotarium Nicolai (ca. 1100) fra lægeskolen i Salerno. Den omfattede 181 præparater i form af konfekt, saft, pulver osv., deriblandt det fornemme theriak.
Som den første danske farmakopé regnes Dispensatorium Hafniense (1658), selvom den ikke er benævnt farmakopé. Det sker først med Pharmacopoea Danica fra 1772, der senere blev afløst af udgaver i 1805, 1840, 1850, 1868, 1893, 1907, 1933 og 1948. I 1965 trådte den danske udgave af en fællesnordisk farmakopé i kraft i Danmark: Pharmacopoea Nordica, Editio Danica. Siden er denne afløst af Danske Lægemiddelstandarder (DLS), der udgives af Lægemiddelstyrelsen, og som bl.a. sætter den fælles europæiske farmakopé, udarbejdet under Europarådet og autoriseret af EU, i kraft for Danmarks vedkommende. DLS indeholder især standarder for råvarer og for lægemiddelfremstilling og -afprøvning. Der har i tilknytning til tidligere farmakopéer været udarbejdet særlige fattig-, militær-, hospitals- og veterinærfarmakopéer.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.