Det kan være vanskeligt at afsløre fake news, da de ser troværdige ud og fremstår ægte. Der er ofte tale om seriøst udseende webadresser og ’beviser’ i form af manipuleret billedmateriale og tal eller udtalelser fra eksperter, hvormed læseren narres til at tro, at der er tale om kendsgerninger. Kildekritik kan hjælpe med at afsløre de falske historier og pege på, hvornår man bør forholde sig kritisk til det pågældende medie.
For det første er det vigtigt at tjekke afsenderen og undersøge, hvilke interesser og motiver afsenderen har for at sprede budskabet, herunder om der er kommercielle eller politiske interesser indblandet. For det andet kan man sammenligne indholdet med andre, etablerede mediers og officielle myndigheders fremstilling af den pågældende historie. Det er altid en god idé at tjekke, om mediet er tilmeldt Pressenævnet, som sikrer god presseskik. For det tredje bør man undersøge, om den forskning eller de eksperter, der henvises til, er troværdige. Der er stor forskel på, hvilke faglige forudsætninger, såkaldte eksperter har. Forskning, der er fagfællebedømt (peer reviewet) af andre uafhængige forskere i officielle videnskabelige tidsskrifter, er mere troværdig end tilfældige rapporter og andet indhold, der kan downloades fra forskellige websider, selvom de ser seriøse og professionelle ud.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.