En kvinde ved en demonstration i Melbourne, Australien, bærer t-shirt med ordene: "Medierne lyver over for dig". Teksten på banneret over hende lyder "This is not about a virus, it's about government total control of the people/Det handler ikke om en virus, det handler om, at regeringen vil kontrollere befolkningen". 18. september, 2021.
Fake news er falske nyhedshistorier, der ligner rigtig journalistik og fremstår som ægte nyheder, men som er kendetegnet ved at være faktuelt forkerte.
falske nyheder
Formålet med fake news er at påvirke folk til at tro på noget bestemt eller handle på en bestemt måde. Fake news er ikke et nyt fænomen, men internettet og i særdeleshed de sociale medier har skabt nye vækstbetingelser for falske nyhedshistorier.
Fake news kan i princippet spredes gennem et hvilket som helst medie og består af en blanding af tekst og billeder eller video. De er som regel digitale, hvilket muliggør, at de kan spredes hurtigt til et stort antal mennesker via de sociale medier. Indholdet består typisk af opdigtede historier, falske eller udokumenterede påstande samt billedmateriale, tekster, statistik, henvisninger og tal, som er manipulerede eller direkte forfalskede. Oftest vil fake news også indeholde elementer af sandhed, således at historien fremstår troværdig og flere vil tro, at historien er sand.
Kendte eksempler på fake news, der har floreret internationalt igennem de seneste år, er historien om, at Michelle Obama i virkeligheden er en mand, at den tyske kansler Angela Merkel har tætte kontakter til islamistiske terrororganisationer eller at coronavirus kan bekæmpes ved at indtage C-vitamin eller andre kosttilskud.
Et dansk eksempel er den falske historie om den tidligere politiske ordfører for Enhedslisten, Johanne Schmidt-Nielsens død, som i januar 2017 dukkede op på nyhedssitet newsa.dk. Jyllandsposten afslørede historiens ophavsmand, som blev dømt til at betale Johanne Schmidt-Nielsen en erstatning.
Så længe der har været nyhedsmedier, har der været falske historier i omløb, som bevidst har vildledt modtageren. Både politisk propaganda og den tabloide sensationsjournalistik minder på mange måder om fake news.
Formålet med propaganda er at udbrede og få folk til at tro på nogle bestemte overbevisninger, samt at så tvivl om politiske modstanderes eller andre aktørers troværdighed. I propaganda konstrueres et ensidigt billede, som skaber polarisering, idet den får nogle aktører til at fremstå særligt gode, magtfulde eller retfærdige, og andre aktører til at se onde, uduelige eller latterlige ud. Tabloide sensationshistorier serverer saftigt sladder og rygter iblandet rigtige nyheder, typisk om kendte personer eller dramatisk kriminalstof.
Med fake news er der tale om en kalkuleret vildledning af modtageren – det vil sige at historierne bliver konstrueret så de ligner rigtige nyheder og dermed virker overbevisende. Internettet og i særdeleshed de sociale medier har muliggjort en hurtigere spredning af fake news og misinformation og skabt gode vækstbetingelser for falske historier, som tit bliver ved med at være i omløb lang tid efter de er blevet afsløret som løgn.
I folkemunde anvendes betegnelsen fake news eller falske nyheder også i en bredere forstand om noget, der er løgn, eller som et nedsættende skældsord, som man kan hæfte på sin politiske modstander med det formål at diskreditere ham eller hende. Mange mennesker forbinder endvidere fake news med den amerikanske præsident Donald Trump og hans præsidentembede, særligt præsidentvalgkampen i 2016.
Selve ordet fake news blev mere alment kendt i 2016 i forbindelse med den amerikanske præsidentvalgkamp, hvor præsidentkandidaten Donald Trump brugte ordet hyppigt om sine politiske modstandere og navnlig om journalister og medier, som skrev kritisk om ham og hans politik. Det har fået flere kommentatorer til at pege på, at Donald Trumps politiske magt blandt andet bygger på, at han strategisk bekæmper sin modstander ved at anklage vedkommende for at sprede falske nyheder. En strategi, der har øget den politiske polarisering i USA.
I fake news konstrueres en sandhed ud fra nogle strategiske interesser og politiske overbevisninger. Den falske nyhed bruges til at bekræfte den pågældende overbevisning, således at læseren vildledes til at acceptere den som sand og handle derefter.
Formålene med at få folk overbevist om indholdet kan være forskellige. I nogle tilfælde konstrueres fake news med politiske formål og vil ofte have som mål at få folk til at bakke op om en bestemt kandidat og tænke dårligt om en politisk modstander eller bestemte grupper i samfundet. Det kan også handle om at få folk til at gøre eller undlade at gøre nogle bestemte ting, som fx at nægte at bruge værnemidler i forbindelse med udbredelsen af Covid-19.
I andre tilfælde er formålet kommercielt og handler om at få folk til at abonnere på et bestemt medie og services eller købe et bestemt produkt. Endelig kan fake news konstrueres ud fra humoristiske og satiriske hensigter, hvor formålet er at vække til eftertanke og få folk til at grine ved at benytte den falske nyhed som et bevist komisk indslag. Dette fænomen kendes fra den politiske nyhedssatires formsprog og benyttes fx af den humoristiske webavis Rokokoposten eller den engelsksprogede The Onion.
Det kan være vanskeligt at afsløre fake news, da de ser troværdige ud og fremstår ægte. Der er ofte tale om seriøst udseende webadresser og ’beviser’ i form af manipuleret billedmateriale og tal eller udtalelser fra eksperter, hvormed læseren narres til at tro, at der er tale om kendsgerninger. Kildekritik kan hjælpe med at afsløre de falske historier og pege på, hvornår man bør forholde sig kritisk til det pågældende medie.
For det første er det vigtigt at tjekke afsenderen og undersøge, hvilke interesser og motiver afsenderen har for at sprede budskabet, herunder om der er kommercielle eller politiske interesser indblandet. For det andet kan man sammenligne indholdet med andre, etablerede mediers og officielle myndigheders fremstilling af den pågældende historie. Det er altid en god idé at tjekke, om mediet er tilmeldt Pressenævnet, som sikrer god presseskik. For det tredje bør man undersøge, om den forskning eller de eksperter, der henvises til, er troværdige. Der er stor forskel på, hvilke faglige forudsætninger, såkaldte eksperter har. Forskning, der er fagfællebedømt (peer reviewet) af andre uafhængige forskere i officielle videnskabelige tidsskrifter, er mere troværdig end tilfældige rapporter og andet indhold, der kan downloades fra forskellige websider, selvom de ser seriøse og professionelle ud.
Der findes mange materialer målrettet undervisningen i grundskolen og ungdomsuddannelserne, som oplyser om fake news samt inddrager kildekritik og giver tips til, hvilke elementer, man skal holde øje med. Ligeledes findes der flere medier, såsom programmet Detektor på Danmarks Radio eller det uafhængige faktatjekmedie TjekDet, som undersøger påstande i den offentlige debat og hjælper mediebrugerne med at gennemskue falske nyheder og misinformation på nettet.
Krigen i Ukraine begyndte med Ruslands invasion af landet den 24. februar 2022. Baggrunden for krigen var Ukraine-konflikten, der havde stået på siden 2013.
Få overblik over vigtige personer, begivenheder, krige og konflikter i Mellemøsten lige nu.
Kernevåben er masseødelæggelsesvåben bestående af en kerneladning og et fremføringsmiddel. Frankrig har for nyligt åbnet for at placere deres kernevåben i andre lande i et fælleseuropæisk forsvarssamarbejde.
.jpg){kind=link}
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.