erhvervssygdomme

Hvert år er der mange mennesker, som bliver syge af at gå på arbejde. Ifølge Arbejdstilsynet blev der i 2023 anmeldt 16.330 arbejdsbetingede sygdomme i Danmark.

I anmeldelsesstatistikken inddeles anmeldelserne i en række kategorier ud fra diagnosetyper. Flest anmeldelser optræder i kategorierne muskelskeletsygdomme, øresygdomme og psykiske sygdomme, men også hudsygdomme, luftvejssygdomme og kræftsygdomme anmeldes i et relativt stort omfang.

Arbejdsbetingede sygdomme er omfattet af arbejdsskadelovgivningen, som har til formål at yde erstatning og godtgørelse til personer, der kommer til skade i forbindelse med deres arbejde

I de tilfælde, hvor sammenhængen mellem påvirkningerne på arbejdet og sygdommen er vel dokumenteret, kan sygdommen optages på erhvervssygdomsfortegnelsen. Fortegnelsen opdateres løbende og omfatter mere end 100 sygdomme og den relevante arbejdsmiljøpåvirkning.

Kravene til medicinsk dokumentation er fastlagt i en ny bekendtgørelse fra 2006, hvor det hedder, at en sygdom kan optages på erhvervssygdomsfortegnelsen, når der er:

• En biologisk naturlig og logisk forklaring på sygdommen.
• En påvirkning på arbejdet, der må have en karakter og et omfang, der gør sygdommen sandsynlig.
• En sammenhæng mellem påvirkning og sygdom, eksempelvis at øget påvirkning giver øget sværhedsgrad af sygdommen.
• Undersøgelser om udbredelser i befolkningen, der bekræfter en sammenhæng.
• Overbevisende rapportering af tilfælde, der er konstateret ved lægeundersøgelse.
• En betydelig overhyppighed af sygdommen blandt personer, der er udsat for denne påvirkning, i forhold til personer, der ikke er udsat.

I den aktuelle liste over erhvervssygdomme er sygdommen grupperet efter enten lokalisering (eksempelvis hud, skulder-arm, luftveje), udsættelse (sygdomme efter kemiske påvirkninger) eller diagnose (fx kræftsygdomme eller psykiske sygdomme). For hver sygdom på listen er der samtidig i detaljer beskrevet grad og omfang (varighed) af den relevante arbejdsmiljøpåvirkning. Nedenfor oplistes eksempler fra listen over erhvervssygdomme.

For de sygdomme der er optaget på erhvervssygdomsfortegnelsen vil Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) – der behandler sagerne – som udgangspunkt anerkende sygdommen som en arbejdsskade. Det forudsætter dog, at personen har været udsat for de beskrevne påvirkninger, og at det ikke er overvejende sandsynligt, at sygdommen kan skyldes andre forhold end de erhvervsmæssige.

Arbejdsskadelovgivningen, som yder erstatning og godtgørelse til personer der kommer til skade i forbindelse med deres arbejde, omfatter udover erhvervssygdomme også arbejdsulykker.

Erhvervssygdomme er sygdomme, som helt eller delvist skyldes påvirkninger på arbejdet gennem kortere eller længere tid. I modsætninger hertil definerer loven er arbejdsulykke som en fysisk eller psykisk skade forårsaget af en hændelse eller en påvirkning, der sker pludseligt eller inden for 5 dage.

Det kan være vanskeligt at trække en skarp grænse mellem arbejdsulykker og erhvervssygdomme, men eksempelvis er en rygskade opstået ved et fald på en byggeplads en ulykke, mens en rygskade, opstået ved tungt løftearbejde i en længere årrække en erhvervssygdom. Tilsvarende er en høreskade efter en eksplosion en ulykke, mens en høretab, der er opstået ved lang tids arbejde i støjende omgivelser, er en erhvervssygdom.

Arbejdsulykker anmeldes normalt af skadelidtes arbejdsgiver til virksomhedens forsikringsselskab, AES og Arbejdstilsynet. Drejer det sig om en erhvervssygdom, foretages anmeldelsen i de fleste tilfælde af skadelidtes egen læge eller speciallæge, der har pligt til at anmelde alle sygdomme, der vurderes som arbejdsbetingede til AES og Arbejdstilsynet.

Det er langtfra alle anmeldte arbejdsbetingede sygdomme, der anerkendes. I 2023 var anerkendelsesprocenten 20, det vil sige at kun 20 % af de anmeldte sygdomme blev anerkendt af AES som erstatningsberettigede.

En stor del af de arbejdsbetingede sygdomme er multifaktorielle, det vil sige, at påvirkninger på arbejdet kun er en del af årsagerne til sygdommen. Det gælder fx bevægeapparatssygdomme og sygdomme, der skyldes psykiske påvirkninger. I forhold til arbejdsskadelovgivningen betyder dette, at det kan være svært at dokumentere, at det ”ikke er sandsynligt at sygdommen kan skyldes andre forhold end de erhvervsmæssige”.

Betegnelsen arbejdsbetinget sygdom eller erhvervssygdom er således et lovgivningsmæssigt begreb, der er tæt knyttet til spørgsmålet om erstatning for den enkelte. I et forsøg på at få en mere dækkende forståelse for arbejdets betydning for helbredet anvendes derfor ofte den bredere betegnelse: arbejdsrelaterede sygdomme.

Allerede i år 1700 beskriver professor ved det medicinske fakultet i Padova Bernardino Ramazzini (1663-1714) – kaldet arbejdsmedicinens fader – sammenhængen mellem faktorer i arbejde og sygdom i 40 forskellige erhverv og håndværk. Påvirkningerne i arbejdet er meget forskellige og bredden af sygdomme omfattende; fra kviksølvforgiftning hos spejlmagere til sygdomme i bevægeappartet hos arbejdere med fastlåste arbejdsstillinger og gentagne bevægelser.

At arbejdet kan medføre en række sygdomme har man således været klar over i århundreder. Et kendt eksempel er den engelske kirurg Percival Pott (1714-1788), som i 1775 beskriver hvordan en hyppig forekomst af pungkræft blandt skorstensfejere skyldes en langvarig udsættelse for sod under arbejdet.

• arbejdsmedicin
• arbejdsulykker
• arbejdsbetingede hudsygdomme
• arbejdsbetingede lungesygdomme