equites

Equites var oprindelig de romerske borgere, der var velhavende nok til at forsyne og udruste deres egen hest og derfor gjorde krigstjeneste til hest.

Med tiden udviklede equites sig til at være en yderst magtfuld stand i det romerske samfund. På trods af, at de ikke gjorde tjeneste i senatet som senatorer, eller som folkevalgte embedsmænd (magistratus), var de yderst indflydelsesrige, da de drev storhandel (hvilket var forbudt for senatorer), de varetog store dele af bankverdenens funktioner, såsom udlån af penge, og var de primære forpagtere af skattekontrakter i provinserne, såsom provinsen Asien – et yderst lukrativt foretagende.

For at blive optaget i denne stand skulle man i det 1. århundrede f.v.t. have en formue på mindst 400.000 sestertier. Denne formue blev oftest opgjort i landbesiddelser, ejendom (herunder slaver) og lignende. Den Romerske økonomi var en investeringsøkonomi, og end ikke ridderne havde store summer rede penge liggende. Lån blev som regel udstedt igennem kreditnoter eller opkøb af andres lån.

Ridderstanden nød særlige privilegier såsom særlige tilskuerpladser ved gladiatorkampe. De tjente ofte i retssager som jurymedlemmer og udgjorde en stor del af officerskorpset i legionerne, særligt efter at kejser Augustus reorganiserede standen, og i kejsertiden udgjorde de en væsentlig del af den kejserlige administration. Standen blev uden betydning i slutningen af 300-tallet e.v.t.

En af de mest kendte og berømte equites fra Senrepublikken var Ciceros nære ven Atticus.