endometriose

Der diagnosticeres omkring 1.600 nye tilfælde af endometriose om året, svarende til ca. 5 % af alle kvinder.

Det antages at op til ti procent af kvinder udvikler endometriose, men med meget varierende udbredelse og dermed forskellige symptomer, som ikke alle kræver behandling. Der går ofte flere år fra endometriose opstår, til den diagnosticeres. I starten er symptomerne vanskelige at skelne fra de smerter, som en del kvinder uden endometriose oplever under menstruation, og mange diagnosticeres først i forbindelse med udredning for infertilitet.

Det er endnu ikke endeligt klarlagt, hvorfor nogle kvinder udvikler endometriose. Den dominerende teori er, at kvinder under menstruation ikke kun bløder ud gennem livmoderhalsen, men også ud gennem æggelederne, hvorved små flager af slimhinde kan transporteres ud i bughulen og sætte sig fast på æggestokkene eller på slimhinden i bughulen. Det er dog påvist, at langt flere kvinder bløder ud gennem æggelederne end andelen af kvinder, som udvikler endometriose. I de fleste tilfælde sker der en immunologisk nedbrydning af livmoderslimhindevævet i bughulen, men hos nogle svigter denne "nedbrydning" øjensynligt, og årsagen til dette "svigt" kendes ikke.

Symptomerne på endometriose er bl.a. smerter under menstruation. Smerterne opstår, da de små øer af endometrium i bughulen påvirkes af hormonsvingninger på samme måde som slimhinden inden i livmoderen. Vævet uden for livmoderen svulmer derfor op lige før menstruation og bløder under menstruationen. Blødningerne i bughulen medfører en inflammatorisk proces, der ender med dannelse af arvæv i bughulen, og som efterhånden giver kroniske underlivssmerter.

De karakteristiske symptomer eller infertilitet er typisk udgangspunktet for mistanken om endometriose.

Diagnosen stille vha. en ultralydsscanning gennem skeden (vagina). Ved scanningen påvises der karakteristiske endometriosecyster eller arvævsdannelser, som skabes typisk i bunden af bughulen.

Diagnose kan også stilles i forbindelse med operation, typisk en kikkertoperation, hvor der dels ses de typiske såkaldte plaques af små endometrie-øer. Der tages så en vævsprøve (biopsi) af disse, hvorved diagnosen bekræftes ved efterfølgende undersøgelse af vævet i mikroskop (mikroskopi).

Behandling af endometriose sker enten medicinsk eller kirurgisk.

Det lykkes ofte at afhjælpe både de smerter og den infertilitet, som mange kvinder med endometriose oplever. Men sammenvoksningerne, som er løsnet ved operation, har tendens til at gendanne sig, ligesom der kan opstå nye plaques efter en ellers vellykket operation. Ofte vil en graviditet forbedre symptomerne, fordi der under en graviditet er høje niveauer af progesteron, ligesom de månedlige blødninger ophører. Mange oplever dog, at sygdommen kan blusse op igen efter endt graviditet. Et mindretal med sygdommen må indstille sig på cykliske eller kroniske smerter, som behandles symptomatisk med smertestillende medicin.

• livmoder
• menstruation
• p-piller