endometriose

Endometriose er forekomst af livmoderslimhinde (endometrium) uden for livmoderen, fx på æggestokkene eller i bughulen. Slimhinden vokser og bløder i fx bughulen i samme cyklus som menstruationen. Symptomerne er derfor smerter ved menstruation, og smerterne kan blive kroniske, da der med tiden kan dannes arvæv ifm. blødningerne. Årsagen til endometriose er ukendt og behandlingen kan enten være medicinsk eller kirurgisk.

Faktaboks

Etymologi: Ordet endometriose kommer af nylatinsk endometrium 'livmoder, slimhinde', af endo- 'inden for' og græsk metra 'livmoder'. Endelsen -ose angiver en udbredelse af endometriet udenfor livmoderhulen.

Forekomst af endometriose

Fra år 2000 og frem (vist med rød farve) var der en stor stigning i antallet af endometriosediagnoser. Stigningen skyldtes forbedrede muligheder for at stille diagnosen, da det nu blev muligt at anvende ultralydsscanninger i de gynækologiske undersøgelser.

Alder ved første endometriosediagnose i Danmark i perioderne 1977-1999 og 2000-2023

Af Øjvind Lidegaard.

Licens: CC BY SA 3.0

Der diagnosticeres omkring 1.600 nye tilfælde af endometriose om året, svarende til ca. 5 % af alle kvinder.

Det antages at op til ti procent af kvinder udvikler endometriose, men med meget varierende udbredelse og dermed forskellige symptomer, som ikke alle kræver behandling. Der går ofte flere år fra endometriose opstår, til den diagnosticeres. I starten er symptomerne vanskelige at skelne fra de smerter, som en del kvinder uden endometriose oplever under menstruation, og mange diagnosticeres først i forbindelse med udredning for infertilitet.

Stigning i diagnosen med nye teknologier

Tallet steg væsentligt efter år 2000, hvor der blev indført ultralydsscanninger i gynækologiske undersøgelser. Før år 2000 var den alder, hvor flest blev diagnosticeret 40-44 år. Efter 2000 diagnosticeres flest i 30-34 års alderen.

Årsagen til endometriose

Det er endnu ikke endeligt klarlagt, hvorfor nogle kvinder udvikler endometriose. Den dominerende teori er, at kvinder under menstruation ikke kun bløder ud gennem livmoderhalsen, men også ud gennem æggelederne, hvorved små flager af slimhinde kan transporteres ud i bughulen og sætte sig fast på æggestokkene eller på slimhinden i bughulen. Det er dog påvist, at langt flere kvinder bløder ud gennem æggelederne end andelen af kvinder, som udvikler endometriose. I de fleste tilfælde sker der en immunologisk nedbrydning af livmoderslimhindevævet i bughulen, men hos nogle svigter denne "nedbrydning" øjensynligt, og årsagen til dette "svigt" kendes ikke.

Symptomer ved endometriose

Symptomerne på endometriose er bl.a. smerter under menstruation. Smerterne opstår, da de små øer af endometrium i bughulen påvirkes af hormonsvingninger på samme måde som slimhinden inden i livmoderen. Vævet uden for livmoderen svulmer derfor op lige før menstruation og bløder under menstruationen. Blødningerne i bughulen medfører en inflammatorisk proces, der ender med dannelse af arvæv i bughulen, og som efterhånden giver kroniske underlivssmerter.

De karakteristiske symptomer eller infertilitet er typisk udgangspunktet for mistanken om endometriose.

Konsekvenser af endometriose

I æggestokkene kan endometriose vise sig som cyster, kaldet chokoladecyster, der er brunlige pga. indholdet af gammelt blod. Æggeledernes funktion kan blive hæmmet af arvævsdannelsen, hvilket kan nedsætte muligheden for at blive gravid.

Senere kan endometriosen vokse invasivt i blæren, i tarme, her typisk endetarmen, eller i og omkring urinlederne. Derved kan opstå blødning fra endetarmen, smerter ved afføring, smerter ved samleje og aflukning af urinlederne.

Diagnosen endometriose

Diagnosen stille vha. en ultralydsscanning gennem skeden (vagina). Ved scanningen påvises der karakteristiske endometriosecyster eller arvævsdannelser, som skabes typisk i bunden af bughulen.

Diagnose kan også stilles i forbindelse med operation, typisk en kikkertoperation, hvor der dels ses de typiske såkaldte plaques af små endometrie-øer. Der tages så en vævsprøve (biopsi) af disse, hvorved diagnosen bekræftes ved efterfølgende undersøgelse af vævet i mikroskop (mikroskopi).

Behandling af endometriose

Behandling af endometriose sker enten medicinsk eller kirurgisk.

Medicinsk behandling

Den medicinske behandling består af en langvarig påvirkning af slimhinden i livmoderen med hormonerne progesteron eller gestagen, som får denne slimhinde til at skrumpe. Det kan foregå med behandling med p-piller, hvor der ofte anvendes behandling med få pauser, så kvinden kun får menstruation få gange om året. Skønt p-piller indeholder både hormonerne østrogen og gestagen, så er det gestagenet, som er det dominerende hormon.

Det er også muligt at anvende hormonspiraler, som afgiver netop det gestagen, som har gunstig virkning på endometriosen, og der kan suppleres med høj-dosis minipiller.

Kirurgisk behandling

Den kirurgiske behandling sigter på at fjerne både de endometriose plaques, som kan ses, fjerne eventuelle endometriosecyster, og løsne og fjerne det arvæv, som dannes i varierende grad ved sygdommen.

I tilfælde af invasiv endometriose kan det være nødvendigt at fjerne dele af væggen i blæren eller i endetarmen, for at fjerne endometriosen. De komplicerede operationer foregår i dag på en højt specialiseret afdeling i hver region.

Prognosen ved endometriose

Det lykkes ofte at afhjælpe både de smerter og den infertilitet, som mange kvinder med endometriose oplever. Men sammenvoksningerne, som er løsnet ved operation, har tendens til at gendanne sig, ligesom der kan opstå nye plaques efter en ellers vellykket operation. Ofte vil en graviditet forbedre symptomerne, fordi der under en graviditet er høje niveauer af progesteron, ligesom de månedlige blødninger ophører. Mange oplever dog, at sygdommen kan blusse op igen efter endt graviditet. Et mindretal med sygdommen må indstille sig på cykliske eller kroniske smerter, som behandles symptomatisk med smertestillende medicin.

Endometriose og overgangsalder

Efter overgangsalderen (menopausen) oplever mange en bedring i tilstanden, fordi bortfaldet af østrogen fjerner den vækstfaktor, som er ansvarlig for, at endometrieslimhinden kan vedligeholdes eller vokse.

Læs mere i Lex

Skrevet af:

Øjvind Lidegaard (Rigshospitalet)

Artiklen indeholder tekst fra:

Den Store Danske

Støttet af:

Novo Nordisk Fonden

Senest ændret:

14. februar 2025, se alle ændringer

begrænset anvendelse.

Vil du citere denne artikel? Kopier denne tekst og indsæt den i din litteraturliste: Lidegaard, Øjvind; Den Store Danske; Fonden, Novo Nordisk: endometriose i Lex på lex.dk. Hentet fra https://lex.dk/endometriose

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

Fagansvarlig for Tilstande i livmoderslimhinden

Øjvind Lidegaard

professor, overlæge, dr. med., Rigshospitalet