Duralumin, (af lat. durus 'hård' og fork. af aluminium), den først kendte hærdbare aluminiumlegering (1906); den indeholder ca. 4% kobber og små mængder andre legeringsmetaller. Duralumin er en valselegering, der hærdes ved varmebehandling i flere trin med mellemliggende afkøling (modningshærdning). Behandlingen efterlader kobberindholdet som meget fine partikler af en kobber-aluminium-forbindelse, udfældet inde i aluminiumkrystallerne. Derved nedsættes metallets duktilitet, men dets brudstyrke og hårdhed forøges kraftigt. Da kobber forringer korrosionsbestandigheden, anvendes ofte et tyndt, påvalset overfladelag af rent aluminium. Duralumin gjorde det ellers ret bløde aluminium meget mere anvendeligt som konstruktionsmateriale, bl.a. til fly. Siden er udviklet andre typer modningshærdende aluminiumlegeringer til både valsning og støbning, bl.a. β-silumin.
Forstå aktuelle begivenheder

Krigen i Ukraine
Krigen i Ukraine begyndte med Ruslands invasion af landet den 24. februar 2022. Baggrunden for krigen var Ukraine-konflikten, der havde stået på siden 2013.

Mellemøsten i krig
Få overblik over vigtige personer, begivenheder, krige og konflikter i Mellemøsten lige nu.

Kernevåben
Kernevåben er masseødelæggelsesvåben bestående af en kerneladning og et fremføringsmiddel. Frankrig har for nyligt åbnet for at placere deres kernevåben i andre lande i et fælleseuropæisk forsvarssamarbejde.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.