Dikdikker er en slægt af afrikanske antiloper. Med en vægt på 2-6 kg er de nogle af de allermindste antiloper.
Madoqua
Deres opsvulmede næse, som hos visse arterne har form som en kort, tapiragtig snabel, er en del af et avanceret "klimaanlæg". Det gør dem i stand til at klare sig i varme og tørre områder i Afrika.
Dikdikkerne tilhører de gazelleagtige antiloper (stammen Antilopini), som bl.a. også omfatter gazellerne. Deres nærmeste slægtning er beiraen (Dorcatragus megalotis) efterfulgt af slægten Raphicerus (stenbukantilope og grysbokke).
Der findes fire arter af dikdikker:
Dikdikker er bittesmå antiloper med lange, tynde ben, store øjne, lange øjenvipper, en prominent top, der kan rejses, og en opsvulmet næse, som hos stor dikdik og i særdeleshed hos snabeldikdik minder om en kort, tapiragtig snabel.
Den mindste art, sølvdikdik, vejer kun omkring 2,1 kg, hvilket gør den til den tredjemindste af alle antiloper; kun dværgantilope og pygmæantilope er mindre. Dikdikkerne har en skulderhøjde på 25-45 cm. Kun hannerne har horn; de måler op til 12 cm. Hundikdikkerne er typisk større end hannerne, hvilket er en sjældenhed blandt hovdyr.
Dikdikkerne er formentlig opstået i Afrikas Horn, og her finder man da også tre af de fire arter: sølvdikdik, nordlig dikdik og snabeldikdik.
Snabeldikdik er udbredt vestpå til den nordlige halvdel af Kenya, det nordlige Uganda og det sydlige Sydsudan. Blandt dikdikkerne har stor dikdik den største udbredelse; den findes både i Østafrika (Kenya, Tanzania, Uganda) og det sydvestlige Afrika (Namibia, Angola).
Dikdikker er specialiserede i at leve tørre områder og findes på naturtyper, der strækker sig fra tør savanne til halvørken og ørken. De er altid tilknyttet tæt buskads eller anden form for tæt vegetation, hvor de kan gemme sig og søge tilflugt.
Dikdikker har tilpasninger til at leve i varme og tørre områder, der ligner dem, man ser hos større ørkenlevende antiloper som oryxer og gazeller. Deres opsvulmede næse er et resultat af usædvanligt store næsehuler. Næsen fungerer som et avanceret "klimaanlæg". Næsehulerne har en høj koncentration af blodårer i slimhinden, så blodet kan nedkøles ved hjælp af fordampning. Det afkølede blod sendes rundt i kroppen, hvor det sænker kropstemperaturen. Når det er særlig varmt, kan dikdikker sætte deres vejtrækning igennem næsen op fra de sædvanlige 60 udåndinger i minuttet til omkring 500.
De sparer på vandet ved at undgå at svede. Når lufttemperaturen stiger til over deres egen kropstemperatur, kan de tillade kropstemperaturen at stige til hele 43 °C. For at undgå at hjernen overopheder, har de et system, hvormed de kan sende særligt afkølet blod direkte op til hjernen, så dens temperatur holdes flere grader lavere end resten af kroppens.
Dikdikker kan klare sig uden at drikke. De får deres væskebehov dækket gennem deres planteføde. Desuden sparer de på vandet ved at have specialiserede nyrer, der danner særlig koncentreret urin, ligesom de producerer meget tørre ekskrementer.
Endelig er sølvdikdik og nordlig dikdik især aktive om natten, aftenen og morgenen, altså på døgnets køligste tidspunkter. De to andre arter, stor dikdik og snabeldikdik, er aktive både dag og nat.
Dikdikker er selektive planteædere, der med deres smalle snuder går og nipper plantedele med høj næringsværdi. Deres føde består af blade, frugt, blomster, knopper, frø, rødder og rodknolde samt, i mindre grad, frisk græs. Ligesom gerenukken kan de fouragere stående på bagbenene.
En dikdik indtager omkring 40 % af sin egen kropsvægt om dagen. At dikdikker har behov for at æde så meget, skyldes, at de små tynde dyr bruger megen energi på at holde varmen på kolde nætter. Når de fryser, stiger deres puls til hele 215 hjerteslag i minuttet, og det koster meget "brændstof".
Dikdikker lever i monogame par, der sammen forsvarer et lille territorium. Faderskabsundersøgelser har vist, at dikdikkerne er nogle af de få dyr, der rent faktisk er hinanden tro livet igennem. Hannen og hunnen i et par opholder sig tit tæt på hinanden og sover sammen. De kan leve sammen med 1-2 unger, der hjælper med at passe territoriet.
Navnet dikdik kommer fra arabisk og hentyder til de skingre, fugleagtige pift, som de små antiloper udstøder ved hjælp af næsen, når der er fare på færde. En dikdiks alarmpift besvares straks af partneren, og de fortsætter begge med at pifte, indtil fjenden er forsvundet. Når hunnen er parringsmoden, fløjter hun blidt til hannen.
Usædvanligt for antiloper kan dikdikhannen vise interesse sig for sit afkom. Han er med ved fødslen og soignerer og beskytter ungen.
Hunnen går drægtig i 5,5-6 måneder og får én unge ad gangen. Ved fødslen vejer den 0,5-0,8 kg. Ungen står op efter ca. 15 minutter, men gemmer sig de første 2-3 uger. Dikdikker kan føde to gange om året.
Krigen i Ukraine begyndte med Ruslands invasion af landet den 24. februar 2022. Baggrunden for krigen var Ukraine-konflikten, der havde stået på siden 2013.
Få overblik over vigtige personer, begivenheder, krige og konflikter i Mellemøsten lige nu.
Kernevåben er masseødelæggelsesvåben bestående af en kerneladning og et fremføringsmiddel. Frankrig har for nyligt åbnet for at placere deres kernevåben i andre lande i et fælleseuropæisk forsvarssamarbejde.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.