Det kategoriske imperativ er et helt centralt begreb i Immanuel Kants moralfilosofi; det benævner den morallov, han mener, at mennesket er udstyret med via sin fornuft.
At der er tale om et imperativ, betyder, at der foreligger en handlingsforskrift, altså et påbud om at handle på en bestemt måde. At dette påbud er kategorisk, vil sige, at det er ubetinget, og dermed er det uafhængigt af ønsker og behov.
Det kategoriske imperativ står således i modsætning til hypotetiske imperativer, der foreskriver, at man skal handle på bestemte måder, såfremt man har bestemte mål, man ønsker at realisere.
Tankegangen hos Kant er, at det kategoriske imperativ udgør et overordnet fornuftsprincip, på baggrund af hvilket man kan undersøge, om en bestemt måde at handle på er acceptabel, eller om den må afvises rent etisk. Han giver i sine moralfilosofiske overvejelser forskellige formuleringer af indholdet af det kategoriske imperativ.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.