Det kategoriske imperativ er et helt centralt begreb i Immanuel Kants moralfilosofi; det benævner den morallov, han mener, at mennesket er udstyret med via sin fornuft.

At der er tale om et imperativ, betyder, at der foreligger en handlingsforskrift, altså et påbud om at handle på en bestemt måde. At dette påbud er kategorisk, vil sige, at det er ubetinget, og dermed er det uafhængigt af ønsker og behov.

Det kategoriske imperativ står således i modsætning til hypotetiske imperativer, der foreskriver, at man skal handle på bestemte måder, såfremt man har bestemte mål, man ønsker at realisere.

Tankegangen hos Kant er, at det kategoriske imperativ udgør et overordnet fornuftsprincip, på baggrund af hvilket man kan undersøge, om en bestemt måde at handle på er acceptabel, eller om den må afvises rent etisk. Han giver i sine moralfilosofiske overvejelser forskellige formuleringer af indholdet af det kategoriske imperativ.

Første formulering af det kategoriske imperativ

Den første formulering Kant giver af det kategoriske imperativ lyder således: Handl kun efter den maksime, om hvilken du tillige kan ville, at den bliver en almen lov.

En maksime er ifølge Kant det subjektive handlingsprincip – altså det fortsæt, der ligger til grund for en bestemt handling. Tankegangen er således, at man skal spørge sig selv, om den hensigt man handler ud fra, ville kunne gøres til en almen lov. Altså om en verden, hvor alle konsekvent handlede ud fra samme maksime, ville kunne lade sig gøre og være én, man ville kunne tilslutte sig.

Eksempel på første formulering af det kategoriske imperativ

Til illustration af den første formulering af det kategoriske imperativ giver Kant følgende eksempel:

En person mangler penge og overvejer derfor at låne penge af en anden, altså at give et løfte om at betale pengene tilbage, selvom vedkommende godt ved, at han ikke vil kunne gøre det. Maksimen for personens handling er således: jeg vil låne penge og love at betale dem tilbage, selvom jeg ved, at det aldrig vil ske.

Hvis personen nu spørger sig selv, om dette kan fungere som en almen lov, da vil vedkommende ifølge Kant kunne indse, at dette ikke lader sig gøre. Hvis alle konsekvent afgav løfter, velvidende at disse ikke kunne holdes, da ville ingen længere tro på et løfte, der blev afgivet.

Man kan sige, at en løftepraksis ville blive umuliggjort. Maksimen kan med andre ord ikke gøres til almen lov. og handlingen, som personen overvejer, vil således være forkert.

Anden formulering af det kategorisk imperativ

I den anden formulering, Kant giver, lyder det kategoriske imperativ: Handl således, at du altid bruger menneskeheden såvel i din egen som i enhver anden person samtidige som et formål og aldrig blot som et middel.

Tankegange er således, at man aldrig udelukkende må behandle andre mennesker som midler til bestemte formål.

Eksempel på anden formulering af det kategoriske imperativ

Til illustration af den anden formulering af det kategoriske imperativ benytter Kant samme eksempel som i forbindelse med den første formulering af det kategoriske imperativ.

Hvis en person har i sinde at aflægge et løgnagtigt løfte, da vil vedkommende ifølge Kant kunne se, at han da betjener sig af det andet menneske blot som et middel og ikke som en skabning, der er et formål i sig selv.

Handlingen forbryder sig altså med det kategoriske imperative og er således etisk forkert.

Det kategoriske imperativ og den nyere etik

Kants overvejelser om det kategoriske imperativ har været en stor inspiration for den senere moralfilosofi. Tanken om, at en maksisme skal kunne gøres til almen lov, har haft stor betydning for moderne etiske teorier om, at etiske udsagn må kunne universaliseres. Ligeledes spiller tanken om, at et menneske ikke må behandles udelukkende som et middel, stadig en vigtig rolle i dele af den anvendte etik.

Mere generelt, har den grundlæggende tanke om, at der er visse handlinger, der er forkerte at udføre, uafhængigt af hvad konsekvenserne af handlingerne måtte være, siden spillet en central rolle inden for den deontologiske tradition i den filosofiske etik.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig