Coxsackievirus, (efter byen Coxsackie i staten New York, hvor virus blev isoleret første gang i 1948), virus tilhørende picornavirus, der alle er enterovirus, dvs. at infektionerne sker via luftveje og mave-tarm-systemet. Coxsackievirus er små, runde virus uden kappe. Det genetiske materiale er enkeltstrenget RNA. Smitte med coxsackievirus type A kan medføre halskatar, forkølelse og influenzalignende sygdom, hos børn især meningitis og hånd-, fod- og mundsygdom (hand, foot and mouth disease), der viser sig ved karakteristiske blærer på hænder, fødder og mundslimhinden. Smitte med coxsackievirus type B kan medføre hjertehinde- og hjertemuskelbetændelse hos både børn og voksne, og i sjældne tilfælde forekommer infektioner hos nyfødte, hvor infektionen forårsager hjertemuskelbetændelse, ofte med dødelig udgang. Smittekilden er inficerede voksne. Derudover medfører type B-virus meningitis, bornholmsk syge og muligvis bugspytkirtelbetændelse. Virus påvises i næsesekret i akutte tilfælde, men ellers i afføring. Smittevejen er via afføringsforurenet vand eller fødevarer.