Corioliskraften er det fænomen, at bevægelsesretningen for alt, hvad der bevæger sig hen over jordoverfladen, afbøjes på grund af de forskellige punkters forskellige rotationshastighed. Den afbøjende effekt er nul ved ækvator og størst ved polerne, og dette er af betydning for både vinde og havstrømme og for genstande som fly og raketter.
Faktaboks
- Etymologi
- Kraften har navn efter den franske ingeniør og matematiker Caspard Gustave de Coriolis (1792-1843), som var den første til at beskrive fænomenet.
- Også kendt som
-
corioliseffekt
Corioliskraften er en såkaldt fiktiv kraft, som virker ved bevægelse i et roterende henførelsessystem. Kraften er vinkelret både på massens relative hastighed i det roterende system og på systemets omdrejningsakse. Roterer systemet mod uret, vil corioliskraften ved bevægelse i systemet således opleves som en kraft, der hele tiden trækker mod højre; roterer systemet med uret, trækker corioliskraften mod venstre.
Corioliskraften er bl.a. forklaringen på, at cykloner på den nordlige og sydlige halvkugle drejer henholdsvis mod og med uret; og at jernbaneskinner slides hurtigere på den ene side end den anden. Hvilken side afhænger igen af, om man befinder sig på Jordens nordlige eller sydlige halvkugle.
Drejningen af svingningsplanen for Foucaults pendul skyldes ligeledes corioliskraften. For en masse m, der bevæger sig med hastigheden v i et roterende system med vinkelhastigheden ω, er corioliskraften på vektorform: F = -2mω×v.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.