Chlorit-gruppen, (af gr. chloros 'lysegrøn' og -it), vidt udbredte mineraler i bjergarter, der er omdannet ved lav temperatur. Chlorit er et lagsilikatmineral, som krystalliserer monoklint eller triklint, oftest som finkornede aggregater; hårdheden er 2-2,5, massefylden 2,6-3,3, og farven hvid, brun eller grøn. Den generelle formel er R14-6(Si4-x,R2x)O10(OH)8, hvor R1 = Al3+, Fe3+, Fe2+, Mg2+, Mn2+, Li+ og R2 = Al3+. Chlorit findes i metamorfoserede bjergarter dannet ved lav temperatur som fx grønskifre, i magmabjergarter ved omdannelse af pyroxen, amfibol og biotit, endvidere i lerbjergarter som et forvitringsprodukt samt i sandsten som et diagenetisk dannet mineral. I sandsten, hvorfra der udvindes olie, kan chloritdannelse tilstoppe porer og sprækker i bjergartens poresystem og vanskeliggøre indvindingen.
Forstå aktuelle begivenheder

Krigen i Ukraine
Krigen i Ukraine begyndte med Ruslands invasion af landet den 24. februar 2022. Baggrunden for krigen var Ukraine-konflikten, der havde stået på siden 2013.

Mellemøsten i krig
Få overblik over vigtige personer, begivenheder, krige og konflikter i Mellemøsten lige nu.

Kernevåben
Kernevåben er masseødelæggelsesvåben bestående af en kerneladning og et fremføringsmiddel. Frankrig har for nyligt åbnet for at placere deres kernevåben i andre lande i et fælleseuropæisk forsvarssamarbejde.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.