Chaconne, (fr., fra sp. chacona, af usikker opr.), ciacona, dans i moderat tempo og tredelt takt, kendt i Spanien omkring 1600-t. I hele baroktiden (ca. 1600-ca. 1750) var chaconne ved siden af passacaglia en af de almindeligste betegnelser for ostinatovariationer (se basso ostinato). Kendte eksempler er Buxtehudes to værker for orgel i c-mol og e-mol, BuxW 159 og 160, og sidste sats af Bachs partita nr. 2 for soloviolin, BWV 1004. Som dans fandt chaconne især anvendelse i Frankrig som solistisk indslag i operaballetterne. Koreografien var virtuos med store kontraster i udtrykket.