censor

Fra 443 f.v.t. valgtes der to censorer for en periode af 5 år; deres hovedopgave var at stå for folketælling, herunder at placere borgerne i formueklasser og centurier. Endvidere førte censorerne tilsyn med offentlige licitationer. Med tiden voksede antallet af opgaver og den prestige, der knyttede sig til censorembedet, som regnedes for republikkens fornemste og næsten altid blev beklædt af afgående konsuler.

Med censorembedet fulgte en betydelig magt, idét censorerne havde ret til at ekskludere medlemmer af senatet eller ridderstanden. Dette udnyttede Octavian (den senere Augustus) da han i 28 f.v.t. lod sig vælge til censor sammen med Agrippa. I det første århundrede e.v.t. havde kejseren ofte titel af censor, men i løbet af 100-tallet e.v.t. mistede embedet den sidste rest af sin betydning, idet opgaverne overgik til kejserlige embedsmænd.

Rigets øvrige byer havde embedsmænd, hvis opgaver svarede til censorernes, normalt med titel af duoviri quinquennales. Disseførte lister over byens borgere og havde kompetence til at optage eller ekskludere medlemmer af byrådet. De fortsatte med at fungere, også i kejsertiden.

• magistratus
• cursus honorum