Castra var en romersk legionslejr.
Faktaboks
- Etymologi
-
Ordet castra er latin og pluralis af castrum 'befæstet sted'.
Castra udvikledes formodentlig i begyndelsen af 200-tallet f.v.t. sideløbende med anlæggelse af kolonier og opmåling af land.
Lejren var firkantet med to hovedgader, via praetoria og via principalis, som forbandt lejrens hovedporte og skar hinanden vinkelret præcis der, hvor kommandantens telt, praetorium, var placeret. Soldaterne lejredes i et regelret mønster ud fra disse hovedakser.
Castra var befæstet med en vold og en grav.
En lang række byer i Romerriget, fx Bonn, York og Wien, opstod som stationære lejre.
Kommentarer (1)
skrev Marie-Louise Hammer
Sammenlign mit ændringsforslag med ordvalget i fx artiklen prætorium.
mvh
Marie-Louise Hammer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.