Carnotit, (efter den fr. mineingeniør M.A. Carnot (1839-1920) og -it), citrongult uranmineral, der oftest findes som pulveragtige aggregater, sjældnere som tavleformede krystaller med glimmerspaltelighed. Mineralet krystalliserer monoklint, er blødt og har massefylden 4,7 g/cm3. Sammensætningen er K2(UO2)2(VO4)2∙3H2O. Det er et eksempel på en stor gruppe uranmineraler, de såkaldte uranglimmere, som er arsenater, carbonater, fosfater, silikater og sulfater, der indeholder uranylioner (UO2) og dannes ved forvitring af uranmineraler som begblende og uraninit. Carnotit har stor økonomisk betydning, idet det er et hovedmineral i Coloradoplateauets uranforekomster i USA.
Forstå aktuelle begivenheder

Krigen i Ukraine
Krigen i Ukraine begyndte med Ruslands invasion af landet den 24. februar 2022. Baggrunden for krigen var Ukraine-konflikten, der havde stået på siden 2013.

Mellemøsten i krig
Få overblik over vigtige personer, begivenheder, krige og konflikter i Mellemøsten lige nu.

Kernevåben
Kernevåben er masseødelæggelsesvåben bestående af en kerneladning og et fremføringsmiddel. Frankrig har for nyligt åbnet for at placere deres kernevåben i andre lande i et fælleseuropæisk forsvarssamarbejde.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.