Brystvorte er en pigmenteret forhøjning centralt på hvert bryst med et mørkfarvet, cirkulært område omkring (areola). Hos voksne kvinder er både areola og selve brystvorten normalt større end hos mænd. Mælkekirtlerne, som producerer brystmælk, er modificerede svedkirtler og har sine udførselsgange (ductus lactiferus) i brystvorten. I alt munder 15-25 sådanne gange ud på brystvorten. Gangene er udvidet lige før mundingen. Kirtlerne er til stede hos begge køn, men kirtelfunktion ses kun hos kvinder, der ammer.

Faktaboks

Også kendt som

mamilla, papilla mammaria

Brystvorternes udvikling

Både brystvorten og aerola gennemgår store forandringer under udviklingen, og det er det primære område, der påvirkes ved pubertetens start hos piger.

Også under graviditeten og i ammeperioden kan den ændre sit udseende. Pigmenteringen bliver stærkere, samtidig med at blodårerne på huden omkring fremtræder tydeligere. Ikke sjældent ledsages dette af en prikkende fornemmelse forårsaget af, at kirtelvævet vokser. Under graviditeten er kirtelvævet i brystet normalt let at palpere.

Sammentrækning af brystvorterne

Det autonome nervesystem kontrollerer brystvortens glatte muskulatur, som ved sammentrækning får den til at fremtræde stærkere. Dette kan ske reflektorisk ved berøring eller ved lokal kuldepåvirkning. Dette kan være af betydning for kvinder med såkaldt inverteret brystvorte og som kan have problemer med amningen af den grund.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig