Bioaerosoler er luftbårne partikler, som indeholder organisk materiale. Det kan være pollen og svampesporer, men det kan også være afrevne små plantedele, luftbårne hår med hud eller andre celledele fra mennesker og dyr, luftbårne bakterier, vira, eller sågar små luftbårne dyr.

Bioaerosoler fungerer som skykondensationskim, hvilke vil sige, at de medvirker til skydannelse i atmosfæren. En række bioaerosoler er imidlertid også allergene. Det vil sige, at de kan udløse allergiske reaktioner hos mennesker og dyr. Cirka 20 % af befolkningen lider fx af høfeber, hvilket er en allergisk reaktion over for fx luftbårne pollen (se pollen og svampesporer).

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig